minbaad.dk
onsdag 23. maj

Bavaria Yachtbau har tillige hyret omstruktureringsekspert Dr. Tobias Brinkmann fra Brinkmann & Partner. Foto: Troels Lykke

Bavaria reddet frem til juni - 600 arbejdspladser foreløbigt sikret

Bavaria Yachtbau vil bygge både som normalt i de kommende måneder, og 600 ansatte har sikret deres løn til juni med, lyder det fra det sydtyske værft.

Kort Nyt | 24-04-2018 15:26 | Af  Troels Lykke

CEO Lutz Henkel blev fyret i sidste uge efter store gældsproblemer for det tyske firma, men ledelsen af Bavaria Yachtbau fortsætter, trods indgivelse af betalingsstandsning.

Retten i Würzburg udnævnte i går Dr. Hubert Ampferl fra advokatkontoret Dr. med. Beck & Partner som administrator for gældsforhandlingerne, der beløber sig til mere end 300 mio. euro, ifølge det tyske Boote-Magasin.

Kapital skal sikres

Bavaria Yachtbau har tillige hyret omstruktureringsekspert Dr. Tobias Brinkmann fra Brinkmann & Partner. Han indgår nu i ledelsen og skal også forsøge at sikre kapital til firmaet, der ifølge minbaad.dks oplysninger forventer at overleve.

- Man vil ikke ladet et så stort firma gå konkurs, lyder det fra en dansk kilde med indsigt i miljøet.

Ifølge Bavaria Yachtbaus pressemelding forlyder det, at værftet har en god ordretilgang af både motor- og sejlbåde.

Leder efter nye ejere

Ledelsen i firmaet arbejder for en ny løsning på ejersiden, hvor de amerikanske kapitalfonde Anchorage og Oaktree, der har signaleret, at de vil arbejde for en god løsning på, at værftet kan fortsætte.

Ifølge det tyske blad Handelsblatt havde Bavaria Yachtbau en underbalance på over 200 mio. euro sidste år. Et tal, der siden er steget.

Også den store fagforening IG Metall arbejder på en løsning for at sikre de 600 arbejdspladser, plus 175 løsarbejdere.

Det franske datterselskab Bavaria Catamarans, Nautitech, i Rochefort, er ikke berørt af betalingsstandsningen.

Her ses Bavaria Yachtbaus første båd, der kom til for 40 år siden. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET