minbaad.dk
onsdag 12. december

Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Nørdinfo: Masser af skibe at se på fra Tall Ship Race i Esbjerg

Søsiden fra Fyns Amts Avis, som minbaad.dk, arbejder sammen med, fulgte verdens største kapsejlads for store sejlskibe ud gennem Grådybet - fx Georg Stage. Søren Stidsholt Nielsen giver rapport.

Kølvandstriben peger mod Esbjerg - og bovsprydet mod Stavanger.

Efter fire vellykkede dage i den jyske vestkysts storby begynder de hurtigste deltagere i Tall Ships Races at ankomme til målet for etapen Cruise in Company.

Under denne sejlads har de unge om bord mulighed for at skifte skib med det formål at styrke fællesskab på tværs af nationer.

- Vi har været meget tilfredse med arrangementet i Esbjerg. De har prøvet det før. Det kan vi mærke. Alle detaljer har været på plads, siger kommunikationschef Anna Wardley fra Sail Training International til Fyns Amts Avis.

Et af skibene kom ikke med til Norge. Det var den franske flådes skoleskib Etoile. I følge Anna Wardley fik det motorproblemer og valgte i stedet at sætte kursen hjem mod Brest ved den franske kanalkyst.

Indisk skib ramte russer

Et andet uheld ramte det indiske skoleskib Tarangini. Anna Wardley oplyser, at det undervejs til Esbjerg havde en mindre berøring med den russiske fuldrigger Mir.

Det førte til, at Tarangini måtte søge assistance i Esbjerg og derfor ikke gik til kaj med mulighed for publikums-besøg. Nu er det indiske skoleskib stået til søs igen og på vej mod Stavanger.

Søsidens udsendte fulgte de store sejlskibe på vej ud af Grådybet om bord på Marinehjemmeværnets MHV 904 med det gode sydfynske navn Lyø.

Der var i programmet lagt op til sejl-parade, men vindforholdene gjorde, at det i højere grad forde fleste skibe blev en masteparade.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET