Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Danske værfter svigter udstillingen syd for grænsen. PR-foto

26.800 besøgte Hamburg Boat Show - dansk messe nu større

Men Hamborg-udstillingen, der kun varede 5 dage, overlevede fint og der er optimisme i den tyske havneby. Næste år er udstillerne klar igen. Quorning Boats viste den danske fane.

 

Af Troels Lykke |

298 udstillere leverede, hvor 26.800 besøgende kom forbi Hamburg Boat Show

Dermed er Fredericia Boat Show større end i Hamborg, da der i 2017 var 31.553 besøgende over syv udstillingsdage, hvilket var syv procents fremgang i forhold til 2015.

Men på Hamborg-udstillingen var der dog 170 både udstillet og en del udstyr, som messen er kendt for.

Torsten Conradi, præsident fra German Boat- and Shipbuilding Association (DBSV) forklarer:

- Vi ser nu tilbage på fem gode dage, ikke kun for industrien, men også for de næsten 27.000 tilskuere.

Hamburg Boat Show, der havde premiere, brugte 30.000 kvadratmeter fordelt i tre haller.

Startede stille onsdag og torsdag

Udstillingen startede lidt stille om onsdagen i sidste uge, men sluttede bedre i weekenden, hvor udstillingen sluttede i søndags 21. oktober.

Flere danske forhandlere og bådværfter, som bl.a. Reese Marin, Nordship Yacht og Faurby Yacht droppede udstillingen denne gang. I forvejen havde X-Yachts droppet hanseboot, som udstillingen tidligere hed.

Faurby Yacht med Thomas Dan Hougaard forklarer:

- Vi satser i stedet på boot-udstillingen til januar, det er omtrent samme omkostningsniveau i Hamborg-udstillingen, som på boot-udstillingen i Düsseldorf, men der er langt flere besøgende på boot (over 200.000 gæster. red.)

Quorning: Vi var nok det eneste danske værft 

Jens Quorning, direktør for Quorning Boats i Skærbæk, var en af de eneste danske værfter, måske endda det eneste værft. Til minbaad.dk forklarer Jens Quorning i dag.

- Vi var nok det eneste danske værft dernede (med en Draongfly 28 Performance, red.). Vi kunne godt mærke, at det var en ny udstilling med færre besøgende. Onsdag og torsdag hvor udstillingen startede kunne vi godt mærke at vi ikke blev rendt over ende. Men det gik bedre senere og der var da noget at se på. Det var motorbådene, der fyldte mest, siger Jens Quorning, der endnu ikke ved om han udstiller i Hamborg næste år.

- Det ved vi først om nogle måneder, når vi har fået respons på de kontakter vi fik, siger Quorning.

Næste Hamburg Boat Show er fra 23. oktober til 27. oktober 2019.

content-loader
content-loader
content-loader