Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Flere forbipasserende undersøgte nysgerrigt den strandede sejlbåd. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Lokale sejlere overtager forladt sejlbåd efter tysk drukneulykke

Trods en flere uger lang stranding på Langelands kyst kommer den tyske lystbåd til at sejle igen. Det vil to lokale sejlere fra Bagenkop sørge for. Alternativet for ejeren var en skrotning.

Af Sara Sulkjær |

I vandkanten nord for Bagenkop på Sydlangeland lå lystbåden Anna indtil i tirsdags.

Det skriver Fyens.dk.

Ejer druknet

Bag strandingen af sejlbåden findes historien om, at bådens mandlige alene-sejler under ukendte omstændigheder faldt over bord og senere blev fundet druknet. 

En tragisk fortælling, der samtidig efterlod tyskerens sejlbåd på stranden på Langeland, hvor den stødte på grund den 10. august.

Mens kystdirektoratet holder fingrene langt væk fra sådanne vrag, er det i stedet ejerens ansvar, og dermed forsikringsselskabets, at fjerne båden. 

Bjærget med kran

Dét ansvar kan meget vel være behændt med en større regning, hvilket åbnede døren for, at to lokale kunne overtage og restaurere lystbåden. Alternativet for ejeren var en skrotning.

Det skete tirsdag, efter at vognmand Lars Nielsen havde bjærget båden:

- Båden lå på et sted, hvor bil og støtteben kunne få fast underlag og række kranarmen ud og løfte båden op på ladet, forklarer Lars Nielsen til Fyens.dk.

 

Se flere billeder hos Fyens.dk her.

Kilde: Fyens.dk

content-loader
content-loader
content-loader