Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Preben Nyeland ses her på Boat Show. Foto: Troels Lykke

Sejlsportsfotograf Preben Nyeland udstiller fotos på Boat Show

Preben Nyeland er nu er pensioneret sejlsportsfotograf, men han var til America's Cup i 2013 i San Francisco, og i 2017 dækkende han Volvo Ocean Race. Han sælger og udstiller fotos på Boat Show i hal C.

Af Troels lykke |

Preben Nyeland forklarer til minbaad.dk: 

- Jeg er født på Bornholm. Havet har således altid været en del af mig, og 16 år gammel var jeg klar til at udforske verden og især dens mange oceaner.

Startede med fotograf med jordomsejling

Interessen for sejlbåde og fotografering blev en stærk faktor i fritiden. I 1981 begyndte jeg som freelancefotograf og -journalist at fotografere “Whitbread Round The World Race 1981/82” (nu “Volvo/The Ocean Race”).

Jeg fløj til hver anløbshavn og sendte artikler og fotos hjem, hvor BådNyt var den store aftager.

Fra 1989 kunne mine fotos og artikler også findes i bådmagasinerne “Showboats International" og “Boat International" i USA - et spring fra de skandinaviske og nordeuropæiske bådblade.

Siden blev det til talrige, forskellige kapsejladser, hovedsageligt i udlandet. Senest America’s Cup 2013 i San Francisco og Volvo Ocean Race 2017 ved starten I Alicante, Spanien.

Udgav bog i 1990

I 1990 udgav jeg bogen “Maxi – The Ultimate Racing Experience” i USA, der senere også udkom på tysk.

Bogen omhandler de på det tidspunkt 15 største IOR privatejede kapsejladsbåde, samt de 15 største deltagende både fra “Whitbread Round The World Race” i 1989/90.

De udstillede fotos fra Preben Nyelands stand på Boat Show ”C-2017” er:

3 foto fra America’s Cup 2013 San Francisco

3 foto fra ”Sailing in Naples - America's Cup World Series Regatta 2013”

1 foto fra Volvo Ocean Race - start i Alicante 2013

1 foto fra 5 IOR maxi (ca. 80 fod) ICAYA kapsejlads Porto Cervo 1989.

Se også Nyelands fotohjemmeside

content-loader
content-loader
content-loader