Motorbaadsnyt.dk besøger kæmpe Regal-værft i USA
Regal-værftet, der producerer 2.000 både årligt på mellem 19 og 42 fod, ligger i Orlando, der er kendt for Disney World. Journalister fra hele verden var inviteret til Regal, der nu fejrer 50 år. Sidste år omsatte værftet for 165 mio. dollars. I USA boomer salget pt.
Regal-værftet har succes, især i USA, her er salget steget med 40 procent det seneste års tid.
Det skyldes blandt andet Donald Trumps liberale politik, hvor få er arbejdsløse og hvor skatterne i USA er lave, lyder det fra Regals 61-årige vicepræsident Tim Kuck.
Desværre går salget i Europa noget sløjt, da EU er i toldkrig med USA. EU har for tiden pålagt 25 procent på import af både fra USA, herunder Regal-både.
Urimelig told på 25 procent
- Det er helt urimeligt og gør det sværre for os at sælge Regal-både, især de store, til Danmark, men det sker faktisk stadig, siger Daniel Bak fra Baadhuset.dk der importerer Regal-bådene fra guds eget land.
Vi var inviteret til Orlando for at se værftet, hvilket man kan se i toppen af artiklen med fotos og video i bunden i artiklen.
Lige nu er vi i Key Largo i Ocean Reef Club, 120 km syd for Miami og teste nogle af de 35 Regal-både, der findes på mellem 19 og 42 fod.
Men først var vi i Orlando i denne uge og besøge det gigantiske værft, der ligger i Orlando, hvor der er 70 mio. turister årligt. Det skyldes dog ikke Regal, men Kennedy Space Center, Disney World og Universal Studio.
Men man har et showroom hos Regal, hvor man kan komme og se de 35 modeller, og der gives også fler ugentlige rundture til gæster på værftet, hvor man skal gå med sikkerhedsbriller.
50 procent af alle motorbåde i verden sælges til USA
USA er da også et stort land, hvor der bliver sejlet meget motorbåd.
-50 procent af alle motorbåde i verden sejler i USA, forklarer 61-årige Tim Kuck, der er vicepræsident for 650 ansatte i Orlando og 100 mere i Georgia.
Medarbejderne var glade, i hvert fald da vi kom forbi, fx 78-årige Fernando fra Cuba. Han havde været på værftet i 37 år.
Værftet producerer kun efter bestillinger men det går hurtigt. Helt ned til 5 dage tager det at producere en båd, fik vi af vide.
Vakuuminfusion til både over 34 fod
Både over 34 fod produceres med vakuuminfusion, der gør bådene stærkere og lettere, men også dyrere, forklarer Tim Kuck til motorbaadsnyt.dk.
Man har også en kunstig test-sø, hvor der en sjælden gang ses alligatorer, der er mange af i Florida, vi så heldigvis ingen under besøget.
Læs mere: www.regalboats.com