Gå til hoved-indhold
Store både
Midt på eftermiddagen forventes de deltagende powerboats at ankomme til Dragør Fort. Foto: Powerboats.dk

Hør lyden af store V8-motorer til Copenhagen Poker Run lørdag

Lynhurtige powerboats lægger vejen forbi Dragør Fort i morgen, lørdag, hvor sejlerne på Øresund jagter den bedste pokerhånd. Fra land kan tilskuerne kigge nærmere på flotte biler og se med, når de 60 powerboats tester farten kl. 17.00.

Af Sara Sulkjær |

Fartglade sejlere får muligheden for at komme helt tæt på mere end 60 potente powerboats, når Dragør Fort lørdag den 6. juli sætter rammerne om årets Copenhagen Poker Run.

En sejlads, der har lokket bådejere fra såvel Danmark, Sverige, Frankrig og Tyskland til det hundrede år gamle fort.

Samler kort på Øresund

På land kan de besøgende lade øjnene glide over flotte show cars, alt imens deltagerne i Copenhagen Poker Run dyster på vandet:

- Copenhagen Poker Run er et arrangement, hvor deltagerne benytter deres powerboats til at indsamle spillekort på forskellige lokationer i Øresund, forklarer arrangørerne på Facebook. 

Båden, der formår at indsamle den bedste pokerhånd, vinder således stævnet, og kan lade sig hylde, når de hurtiggående både atter vender retur til Dragør Fort lørdag eftermiddag.

Se reklamevideo fra eventen her.

Program:

Kl. 12.00: Dørene åbner (entré 20 kr, børn under 13 år gratis adgang.)

Kl. 16.00: Powerboats ankommer til Dragør Fort

Kl. 17.00: Speedtest i fire bådklasser

Kl. 19.00: Tak for i dag

Sted: Dragør Fort, Prins Knuds Dæmning 1, 2791 Dragør

Læs mere på begivenhedens officielle Facebookevent her.

content-loader
content-loader
content-loader