Gå til hoved-indhold
DMI's varsler kan have afgørende betydning for landets sejlere. I Nyborg kostede stormfloden forleden en sunket båd. Foto: Nyborg MarinaKort Nyt
DMI's varsler kan have afgørende betydning for landets sejlere. I Nyborg kostede stormfloden forleden en sunket båd. Foto: Nyborg Marina

Sådan bør du forholde dig til vandstands-varsler fra DMI

Varslerne overtrumfer altid de løbende prognoser, understreger DMI-direktør Marianne Thyrring. I tilfælde af ekstremt vejr bør sejlere med båd i vandet løbende holde sig opdateret på dmi.dk.

Af Sara Sulkjær |

"DMI varsel om forhøjet vandstand". 

En besked, der de sidste måneder ofte er set på hjemmesiden hos Danmarks Meteorologiske Institut, fulgt af en blinkende cirkel, der indikerer vigtigheden af denne varsel.

Forskel skaber forvirring 

Det er dog langtfra altid, at varslet stemmer overens med de prognoser, der løbende udsendes fra det selvsamme institut.

Prognoser, der ikke mindst har betydning og følges af de sejlere, der fortsat har vand under kølen. 

Disse forskelle mellem de i forvejen kendte prognoser og de løbende varsler skabte i sidste uge så stor forvirring, at DMI nu føler sig nødsaget til at komme med en hjælpende hånd til borgere og myndigheder. 

Varsler er gennemarbejdede 

For mens prognoserne er automatisk generede og baseret på modelberegninger, er de udsendte varsler langt mere gennemarbejdede og tilsat eksperters faglige viden, erfaring samt lokalkendskab.

Under mere ekstreme vejrforhold er det derfor ikke nok blot at følge prognoserne, understreger direktør ved DMI, Marianne Thyrring:

- Det er essentielt, at folk følger løbende med i varslerne, fordi de jævnligt finjusteres for at give det mest præcise beslutningsgrundlag, forklarer hun til dmi.dk.

Det seneste varslingskort fra DMI kan findes her, mens de modelberegnede vandstandsprognoser ses her.  

Kilde: dmi.dk

content-loader
content-loader
content-loader