Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Båden fik flydeafspærringer omkring sig i søndags. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt

Kutter fra 1898 sank i Odense Havn på fem minutter - frygter forurening

Beredskabsstyrelsen var søndag eftermiddag i gang med at gøre klar til at lægge flydespærringer i Odense Havn. De skulle holde forureningen fra en sunket kutter på plads, kunne motorbaadsnyt.dk konstatere. Lørdag sank båden på kort tid.

Af Troels lykke |

Beredskab Fyn lagde lørdag aften spærringer ud, så vraget ikke forurenende med udslip af diesel. Men søndag var disse spærringer ikke længere nok.

 - Der siver mere og mere ud, og desuden har strømforholdene ændret sig. Derfor er vores udstyr ikke længere nok, så vi har tilkaldt Beredskabsstyrelsen, siger indsatsleder Christian Holm, Beredskab Fyn, til fyens.dk.

Til motorbaadsnyt.dk oplyser en lokal sejler, at båden er en norsk fiskekutter fra 1898.

- Den var af træ og en af de ældste aktive norske fiskekuttere, havde jeg hørt hernede. Det lå i kortene at den skulle synke, fortalte sejleren.

Politiet oplyste til motorbaadsnyt.dk at man havde svært ved at finde ejeren af båden. Det handler om at det er temmeligt kostbart at få hævet båden. Det kan koste 12.000 kroner i timen, lød det på havnen.

content-loader
content-loader
content-loader