Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Rapport fra Danish Open Windsurf Wave/Freestyle

Igen leverede Klitmøller og Thy fantastiske forhold for Danish Open Windsurf Wave/Freestyle. Stævnet fik det hele med regn, sol, vind og stille vejr, men vigtigst af alt resultater i alle klasser og discipliner.

Af Troels lykke |

Førstedagen startede tidligt på en regnfuld strand i Agger, hvor juniorer og damer sejlede bølger. Med danske Line Wittrup skadet, blev det Caro Webber fra Tyskland på førstepladsen.

Det forklarer Mads Bjørnaa fra Danish Open Windsurf Wave/Freestyle.

18-årig sejrede over ung verdensmester

I juniorafdelingen gik førstepladsen til Henri Koberg på 18 år, foran den kun 13-årige danske verdensmester Tobias Bjørnaa. Det var flot sejlet, og der er forsat håb for de danske farver i fremtiden.

Efter Agger kørte en karavane af surfbiler tilbage nordpå til Klitmøller, hvor den stod på sol og fin vind. 

Her kunne Freestyle i A-klassen gå i gang, hvilket blev en opvisning i flotte hop og manøvre tæt på stranden, hvor Rasmus Øgelund fra Thurø på Fyn sluttede i spidsen foran Mads Bjørnaa fra Klitmøller.

Sultne surfere

En lang dag på vandet var slut, og det var en flok trætte surfere, der prøvede at tømme pizzeriaerne for mad.

Dag to stod mest på ømme muskler og afslapning, men også en lille paddelsurf-konkurrence i sol og fine bølger på revet i Klitmøller.

Til dag tre var der igen lovet fin vind og bølger, og der blev kaldt til tidlig start kl. 7.30. Bølgekonkurrencen i A-klassen kunne startes først, hvor forholdene var svære, og der skulle kæmpes i den lette vind og til tider små bølger. 

 Efter ti timers sejlads blev det danske Kenneth Danielsen, der stod øverst på skamlen efterfulgt af hollandske Martin Ten Hoeve.

13-årig på 5. plads

Lidt længere nede blev det igen til en fin placering for 13-årige Tobias Bjørnaa, som kæmpede sig frem til en femteplads i et virkelig hårdt felt af topsejlere fra Norden.

Men alt i alt en stor succes for arrangørklubben Nasa Klitmøller. Finaleafdelingen af Danish Open Windsurf Wave/Freestyle bliver afholdt i uge 42, hvor også de officielle DM-titler bliver uddelt under Dansk Sejlunion.

Nu er der kun tilbage at takke alle de frivillige, der har lavet en fantastisk indsats for at få sådan en arrangement til at lykkes, og sidst men ikke mindst dem der har hjulpet med lodtrækningsgaver til alle frivillige og deltagere, tak.

Gaver kom fra Klitmøller Rig Wear, Cold Hawaii Wet Dreams, K4 Fins, WestWind Surfshop Vorupør, dryrobe, City Lift A/S - Danmark, NeilPryde Scandinavia.

Slutstilling

Overall Wave/Freestyle
1: Mads Bjørnaa

2: Rasmus Øgelund / Andreas Maciej Pedersen

3: Nicolai Klitgaard

Junior Wave U20
1: Henri Kolberg

2: Tobias Bjørnaa

3: Malte Øgelund

A freestyle
1 Rasmus Øgelund

2: Mads Bjørnaa

3: Andreas Maciej Pedersen

A wave
1: Kenneth Danielsen

2: Martin Ten Hoeve

3: Henri Kolberg

Women Wave
1: Caro Weber

2: Stine Bøttern

3: Maria Behrens

content-loader
content-loader
content-loader