Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der har været drama ved de ellers fredfulde Silkeborg-søer. Foto: Troels Lykke

20-årig blev slået i hovedet mens han hang i rællingen- aarhus-sejler anmeldt

Det påstår en 20-årig mand, der onsdag var til afhøring på politistationen vedrørende den dramatiske episode, der fandt sted søndag i Svejbæk-snævringen ved Silkeborg.

Af Troels lykke |

- Vi havde den 20-årige mand inde til afhøring onsdag eftermiddag. Han nægter at have begået vold mod den 56-årige, og mener til gengæld, at han har været udsat for vold. Så nu skal vi igen have den 56-årige til afhøring, hvor han vil blive sigtet for vold, siger politikommissær John Toft fra politiet i Silkeborg.

Det skriver Midtjyllands Avis.

To speedbåde var søndag på vandet og sejlede ifølge den 56-årige mand for hurtigt. Det kommenterede han og filmede angiveligt også den båd, hvori den 20-årige mand befandt sig.

Det fik den 20-årige til at opsøge båden med den 56-årige mand og hans hustru. Den 56-årige stak dog af, da den 20-årige ville om bord. Ifølge den 20-årige mand måtte han klamre sig til rælingen, mens båden sejlede. Den 20-årige har også forklaret, at han blev slået i hovedet af den 56-årige, mens han hang i rælingen.

Da den 20-årige slap rælingen, blev han samlet op af den ene af de to speedbåde, som i høj fart satte efter ægteparret. Den 20-årige sprang om bord på ægteparrets både i Svejbæk-snævningen, hvor den 56-årige har oplyst, at han fik slag og spark. Den 20-årige vil dog kun erkende, at han skubbede hårdt til den 56-årige mand.

Kilde. Midtjyllands Avis

content-loader
content-loader
content-loader