Gå til hoved-indhold
Tur
En stor røgsky stod efter båden. Foto: Queensland Police Service

To sejlere reddet fra brændende båd i Australien

Et sejlerpar måtte med deres hund gå i dinghyen, da agterenden af deres båd fredag stod i flammer. Ingen kom til skade under ulykken.

Af Sara Sulkjær |

En morgentur i varme Queensland, Australien, sluttede fredag brat for to sejlere på 64 og 53 år. 

Da viseren ramte halv seks, måtte parret se store dele af deres yacht opslugt af flammer. Flammer, der opstod, mens parret befandt sig på vandet sydvest for øen Moreton.

Gik i dinghyen

Inden det lokale politi nåede frem til den brændende båd fredag morgen, var de to sejlere samt deres firbenede ven, Charlie, gået ombord i bådens dinghy. 

Herfra blev de reddet af politiet, som efterfølgende kunne sejle trioen i sikkerhed på landjorden uden fysiske skader.

Hvorvidt sejlerne atter får mulighed for at bosætte sig på båden, som de gjorde inden ulykken, er fortsat uklart, ligesom det er uvist, hvad der forårsagede branden.

Opfordring fra politiet

Efter ulykken opfordrer politiet nu bådejere til at kigge deres fartøjer efter i sømmene, inden flere om få dage stævner ud på årets påsketur:

- Politiet på vandet vil gerne give en belejlig påmindelse til alle bådejere om at tjekke, hvorvidt deres fartøj er i en sikker og funktionsdygtig stand, understreger politiassistent, Jay Bairstow, på politiets hjemmeside.

Kilde: Queensland Police Service

content-loader
content-loader
content-loader