Gå til hoved-indhold
Store både

49 meter britisk superyacht brændte i Thailand - årsag ukendt

Den 49 meter britisk ejede luksusyacht Lady D, der var til salg for 5 mio. euro, er brændt ned ved Phuket i Thailand.

Af Troels lykke |

Det vides ikke hvordan branden opstod, men ilden bredte sig hurtigt, da det ikke var muligt at bringe slukningsudstyr frem til den store yacht der lå ved en pontonbro, skriver Maritime Danmark.

Havnemyndighederne valgte at bugsere den brændende yacht ud af havnen, af frygt for at ilden skulle sprede sig til andre skibe. Nogle yachter valgte selv at forlade havnen.

Lady D ligger nu på grund udenfor havnen, udbrændt men fortsat med 150 tons brændstof i tankene. Der er udlagt flydebomme rundt om skibet.

Se video af branden

Kilde. Maritime Danmark

content-loader
content-loader
content-loader