Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Fotograf Palle Nielsen knipsede løs i de 15 minutter, hvor det lynede denne onsdag aften 12. juni i Middelfart, hvor der var onsdagsejlads. Forhåbentlig bliver juli bedre end juni. Foto: Palle Nielsen

DMI: Sommeren 2019 bliver ikke så fantastisk som i 2018

- Jeg er lidt mere usikker end sidste år. I år er det sværeste at forudsige, hvornår på sommeren skiftet til mere vestenvind kommer, siger Martin Lindberg, meteorolog på DMI, som står fadder til dette års sommerprognose.

Af Troels lykke |

Glæd dig til en juni, som sandsynligvis får et overskud af varme og solskin, samt mindre nedbør end juni får i gennemsnit. Det skriver dr.dk

Det regner dog i dag, ret meget kan minbaad.dk konstatere. Se bare foto i artiklen fra Palle Nielsen, motorbådssejler og fotograf, der stod og skød løs fra Middelfart Marina, mens der blev sejlet onsdagsejlads der fortsatte trods de massive lyn.

Men ifølge DMI kommer der sommerdage i juni med temperaturer over 25 grader. Det vil forekomme flere dage, og det får badevandstemperaturen til at stige i løbet af juni, så andre end vinterbaderne også kan nyde en tur i vandet.

Når vestenvindens styrke over Atlanterhavet svækkes, er der større mulighed for, at højtryk opstår og lejrer sig nærheden Danmark.

I juni er det netop den dynamik, som vil præge sommervejrets første måned.

Mere vestenvind i juli og august

Du kan stadig forvente flere gode dage med vaskeægte sommervejr og varme i juli, måske endda en hedebølge, så der er ikke nogen katastrofestemning i prognosen, når vi kommer længere frem på sommeren, men det bliver ikke langvarigt stabilt som sidste år, og august måned kan blive præget af mere vestenvind og lavtryk.

Præcis hvornår det sker, kan ikke forudsiges, men meget tyder på, at vejret skifter til noget mere vestenvindspræget en gang i juli måned.

Presset fra Atlanterhavets fronter og lavtryk øges, og det kan betyde noget mere svingende vejr i både juli og august måned.

Der er dog tegn på, at selv om vi får mere vestenvind i juli og august, så bliver månederne stadig en del varmere end normalt, og mere paradoksalt også lidt tørrere, det antyder, at lavtrykkenes kurs bliver ret nordlig.

Mere usikkert i år

- Jeg er lidt mere usikker end sidste år, siger Martin Lindberg, meteorolog på DMI, som har stået fadder til dette års sommerprognose fra DMI. I år er det sværeste at forudsige, hvornår på sommeren skiftet til mere vestenvind kommer.

Kilde. dr.dk

content-loader
content-loader
content-loader