Fritidssejlere vil have 'Sikker Kurs'-projekt på rette kurs i fremtiden

En kreds af sejlere, med de to amatør-navigatører Harding Larsen og Jan Hovald Petersen i spidsen, er utilfredse med den aktuelle tilstand i sejlermiljøet, da Søfartsstyrelsen/Geodatastyrelsens projekt 'Sikker Kurs' blev 'henlagt' til måske varig glemsel. 

De synes, at projektet skal genstartes. Især for at øge sikkerheden og give bedre navigation hos fritidssejlerfolket.

- Udflytningen af Geodatastyrelsen har haft en meget ulykkelig bivirkning for det danske sejlerfolk, nemlig at udviklingen nærmest er gået i stå indenfor navigation og lystsejlads, skriver de to sejlere i en mail.

Ville fremme projektet

I 2013-14 kom Geodatastyrelsen med en skelsættende og fremadrettet udmelding til bådfolket, at man i styrelsen ville fremme et projekt kaldet 'Sikker Kurs'.

Man ville sørge for, at fritidssejlere opdaterer de nødvendige papirsøkort løbende, i stedet for at bruge udelukkende elektroniske søkort i form af plottere, der sjældent opdateres.

I det nye projekt 'Sikker Kurs' ville man tilbyde nye papirsøkort, som deltagerne selv måtte opdatere og derudover tilbyde løbende opdateringer af de elektroniske søkort over internettet.

Succesfuldt testprojekt

Tilbage i 2013 satte Geodatastyrelsen gang i en testsejlads med projekt 'Sikker Kurs'. 200 fritidssejlere skulle teste projektet, hvor resultatet viste, at langt størstedelen var godt tilfredse med forløbet.

- Men så kom udflytningen til Nørresundby, og styrelsen blev decimeret på grund af manglende medarbejdere, idet kun få valgte at flytte fra København til det nye GST-domicil, skriver de to sejlere.

- Og på en eller anden måde blev det til, at 'Sikker Kurs'-projektet strandede her. For man fik det aldrig rigtig afsluttet, endsige udnyttet de mange fordele, man søgte hen imod. Og deltagere og iagttagere er enige heri. Man fik slet ikke udnyttet, at styrelsen og det danske fritidssejlermarked fik en strålende international placering i udviklingen af moderne navigationsudstyr, skriver Harding Larsen og Jan Petersen.

Positive punkter fra første projekt

De to sejlere stiller nu spørgsmål ved, om man kan få projektet op at køre igen eller afslutte det på en sådan måde, at Geodatastyrelsen igen kommer på international højde med udviklingen.

Selv har de nogle forslag, og kalder projektet for 'Sikker Kurs 2', mest for at indikere, at de som en kreds af interesserede godt ved, at de ikke skal starte forfra, men finde frem til de gode takter, der var i 'Sikker Kurs'.

Et par punkter fra listen er blandt andet:

- En ny praksis, hvor danske officielle elektroniske søkort bliver basis i de kommende fritidssejleres navigation med nye moderne plottere, hvor et sekundært navigationssystem kan udgøres af tablets og smartphones som en slags back up-system, og som har adgang til opdatering via internettet, når det er muligt.

- Løbende opdateringer fra landets efterretninger for søfarende.

- Bidrag til udviklingen af nye moderne plottere, der øger navigationssikkerheden.

- Moderne brug af elektroniske søkort åbner for brug af AIS.

- Hvor længe og på hvilket niveau at traditionelle papirsøkort skal benyttes.

- Måling af sikkerhedsforbedringerne blandt andet ved spørgeskemaundersøgelse løbende.

- En følgegruppe af profesionelle og fritidsejlere som referencegruppe, der løbende kan give tilbagemeldinger.

Blandt de mest markante interesserede støtter til at få 'Sikker Kurs' i gang igen er en chef-lods, der udover de positive takter ovenfor også fremhæver, at stor søtransport får væsentlig øgning af sikkerheden, hvis fritidsfolket bliver informeret via opdaterede søkort og selv informerer over en slags sejlerforum på internettet, og hvis AIS-systemet udbygges, afslutter de to sejlere, Harding Larsen og Jan Hovald Petersen.