Helikopter redder tre fiskere fra brændende kutter på Vesterhavet
En brand fik torsdag så godt et tag i trawleren RI 433 Emmalie, at besætningen måtte evakueres af redningshelikopter. Få link til redningsvideo.
En helikopter blev torsdag formiddag tre fiskeres redning, da deres kutter brød i brand nord for Hanstholm.
Midt på Vesterhavet var det tilsyneladende umuligt for sejlerne selv at bekæmpe branden, hvorfor såvel helikopter som redningsbåden C. B. Claudi samt fiskeriinspektionsskibet Vestkysten blev indsat i aktionen.
Det skriver Forsvaret i sin døgnrapport.
Flere timers brandslukning
Mens fiskerne, der har base i Hvide Sande, kunne lade sig fire ombord på helikopteren, måtte de se deres kutter RI 433 Emmalie sejle sin egen sø på det bidende hav.
Først ud på eftermiddagen lykkedes det således inspektionsskibet Vestkysten at bekæmpe branden ombord, hvorefter en bugserbåd kl. 21.08 ankom til trawleren for at igangsætte en bugsering mod Hanstholm.
Se video fra redningsaktionen på Søværnets Facebookside her.