Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Michael Danielsen fra Kerteminde Sejlklub er klar til i morgen. Han sejler med sin lillebror til Samsø i Folkebåden. Her på parkeringspladsen spærres der af. Da minbaad.dk var der i formiddags, blev der delt parkeringsbøder ud. Foto: Troels Lykke

Parkerings-helvede løst ved AFI 2Star i Aarhus - 130 både klar

Selvom det er 14. gang vi afvikler, så dukker der altid noget uforudset op. I år er det så begrænset antal parkeringspladser, da vores parkeringsareal i sommermånederne er blevet en byggeplads. Men der er nu en løsning, fortæller stævneleder Kenneth Meier.

Af Troels lykke |

Så er Aarhus Sejlklar klar klar til 14. udgave af AFI 2Star Race.

- Selvom det er 14. gang vi afvikler, så dukker der altid noget uforudset op. I år er det så begrænset antal parkeringspladser, da vores parkeringsareal i sommermånederne er blevet en byggeplads. Men, med hjælp fra Aarhus Havn og Havnemester Ejvind Nielsen har vi fundet en god løsning, hvor vi nok skal få plads til vores gæster, fortæller Kenneth Meier til minbaad.dk.

Grill i aften

- Traditionelt starter vi op fredag aften, hvor der er tændt op i grillen og arrangeret et lækkert salatbord. Som noget nyt har vi i år lavet en aftale med Sailing Aarhus og tonicproducenten Fever-Tree, som opstiller en G&T bar ved Aarhus Sejlklub, hvor deltagerne og klubbens medlemmer kan stifte bekendtskab med lækre gins og tonics, forklarer Kenneth Meier.

130 både - 290 til festmiddag på Samsø

Med 130 kapsejlende både er vi i år rekordmange deltagere og med officials giver det 290 til festmiddag i Ballen havn.

- Den udfordring har Restaurant Dokken taget rigtig fint op og har fået plads til alle dels i Sejlerstuen, Restaurant Dokken selv, samt en lille ”tilbygning” på terrassen.

Stor support fra Marinehjemmeværnet og Ballen Havn

- At få 130 kapsejlende både, samt dommerbåden Roxy og Marinehjemmeværnets Andromeda ind i Ballen havn indenfor et par timer, kræver en god support af Havnemester Frederik Bilsted Petersen, som traditionelt tager imod os yderst på molen og får alle dirigeret sikkert på plads ved sydmolen, forklarer Kenneth Meier.

Hvis vinden dropper helt er der nu også fundet en løsning.

- Efter sidste års manglende vind, har vi i år indlagt en ekstra mulighed for, at afkorte banen. Som vejrudsigten ser ud lige nu, bliver det nok ikke nødvendigt. Lørdag får deltagerne en frisk vind og kryds fra Aarhus til Ballen havn. At deltagerne hurtigt vil i havn skyldes nok ikke kun kapsejladsen, men ligeså meget det heftige regnvejr som ventes lørdag eftermiddag, forklarer Kenneth Meier.

content-loader
content-loader
content-loader