Spirit Yachts bygger bæredygtig Spirit 44E med masser af solpaneler
Spirit Yachts har netop annonceret, at værftet er begyndt på konstruktionen af en 13,4 meter elektrisk yacht, Spirit 44E. Båden bliver en bæredygtig båd med solpaneler og ingen hydrocarbon ombord. Båden får OneSails' 4T Forte-sejl, der kan genbruges.
Planen er, at båden, Spirit 44E, skal stå klar tidligt i år 2020, og vil være den første fuldt elektriske yacht designet og bygget af Spirit Yachts i England.
Spirit Yachts designer Sean McMillan fortæller i en pressemeddelse:
- Fra lang afstand vil Spirit 44E ligne enhver anden Spirit-sejlbåd. Lavt fribord, langt udhæng og et tidsløs smukt kvalitets-træarbejde. Tæt på vil hun vise tegn på en sejlbåd fra fremtiden, fortæller Sean McMillan.
Genopladning via propellerne
To solpaneler vil blive integreret i agterdækket, og farven vil matche teakdækket, så det blender sammen.
Panelerne vil lade OceanVolt 48VDC 30.4 kWH-batterier, som vil give strøm til bådens OceanVolt SD15 Electric drive.
Spirit Yachts manage direktør Nigel Stuart fortæller:
- Det letvægtselektriske system, som vejer 46.5 kilo, bruger hydrogeneration via propellerne til at genoplade batterierne, mens man sejler. Genopladningen af batterierne er afhængig af sejlhastigheden, men det er realistisk at se 1.5 kW, når man sejler fem knob, fortæller han.
Sejl og covers skal være bæredygtige
Spirit Yachts arbejder sammen med OneSails i England. John Parker fra OneSails fortæller:
- Vi undersøger muligheden for at tilføje de seneste 'thin cell' PV-paneler med det formål at udnytte yachtens 4T Forte-sejl og covers som en kilde til produktion af elektrisk strøm, fortæller han.
OneSails' 4T Forte-sejlene er lige nu de eneste sejl, der laves af et materiale, som kan genbruges.
- Med 44E tager vi vores erfaringer fra 34 meteren Spirit 111 og tilføjer de samme principper til en mindre yacht. Manglen på hydrocarbon og tilføjelsen af solsejl gør, at vi kommer endnu tættere på at lave en fuldstændig bæredygtig yacht, afslutter Nigel Stuart.