Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danskernes GC 32er er nu på vej fra Mexico til Portugal. PR-foto
Kapsejlads
Rasmus Køstner og Jes Gram-Hansen, th., er lige nu sportsambassadører for tyske SAP. PR-foto

Extreme Sailing Series lukker - Gram-Hansen og Køstners SAP-projekt stopper

Der var for få hold tilmeldt i den foilende Extreme Sailing Series. - Det var en fantastisk rejse med SAP i syv år, men vi havde tre år tilbage med SAP, så det er selvfølgelig super ærgerligt, at serien lukker nu, siger Jes Gram-Hansen til minbaad.dk. Danskerduoen overvejer nu GC 32 Racing Tour.

Af Troels Lykke |

Deltagergebyret for at deltage i Extreme Sailing Series ligger årligt på lidt under en mio. kroner, og der var, efter vores kilder, for få hold til at serien kunne løbe økonomisk rundt.

I januar fik de to tidligere America's Cup-sejlere Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner derfor besked om, at serien pludselig bliver lukket. Det var noget af en streg i regningen for de to Aarhus-sejlere, der i dag bor i henholdsvis Schweiz og Norge.

Tocifret millionsponsorat er nu stoppet

Det var nemlig en kendt sag, at duoen gennem en årrække havde et tocifret millionbeløb i sponsorat med den tyske it-gigant SAP, men festen slutter nu.

- Det har været en fantastisk rejse med SAP i syv år, men vi havde tre år tilbage med SAP, så det er selvfølgelig super ærgerligt, at serien lukker nu, siger 45-årige Jes Gram-Hansen, der i øjeblikket er hjemme hos venner og familie i Aarhus.

SAP-holdet nåede at vinde serien i 2017.

I stedet for at sejle i Extreme Sailing Series er Gram-Hansen og Køstner nu sportsambassadører for SAP, der køber dem ind via deres selskab til opgaver til sejlsportsarrangementer.

Overvejer nu GC 32 Racing Tour

- Nu ser vi lige tingene an. Vi overvejer GC 32 Racing Tour, hvor første stævne er i maj. Vi prøver at finde budget til stævnerne i Spanien, Frankrig, Portugal og Italien. Måske bliver der også et stævne i USA, forklarer Jes Gram-Hansen, der også skal sejle kølbåd i ORC og one design-både.

Ældre H-båd sprøjtes til højglans med Awlgrip-maling som superyachts bruger

Det er ingen tilfældighed, at Awlgrips GH-maling bruges til superyachts. Det er nemlig utroligt stærkt og hårdt og dermed svært at ridse. Samtidig har malingen et ekstremt UV-filter, det skinner og kræver næsten ingen vedligeholdelse. På Horsens Yachtværft får en H-båd Awlgrip i cockpit og på dæk.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites