Gå til hoved-indhold
Udstyr
Ekkoloddet monteres gennem skroget. Foto: PR-foto

Skeln mellem fiskearter med nyt scanningsekkolod fra Garmin

Detaljerede billeder gør Panoptix LiveScope™ System anvendeligt for den ambitiøse fisker, der ønsker at få specifikke arter på krogen. AHRS-teknologien stabiliserer desuden billederne under søgang.

Af Sara Sulkjær |

Mens temperaturen så småt bevæger sig opad, og den kommende sæson træder nærmere, lancerer Garmin nu sin helt nye ekkolods-teknologi, Panoptix LiveScope™ System.

Et system, der leverer skarpe billeder af strukturer, agn og fisk til sin ejermand. Faktisk er scanningsbillederne så detaljerede, at de med et trænet øje kan anvendes til at spotte specifikke fiskearter:  

- Disse billeder er så klare og præcise, at du med blot en smule øvelse måske kan skelne mellem arter af fisk, lover producenten på sin hjemmeside.

Tjek din spinner

Ikke kun når båden er i bevægelse, vil billederne poppe op på skærmen. Også uden fremdrift er ekkoloddet funktionsdygtigt og har en rækkevidde på op til 60 meter.

Under søgang rækker det såkaldte AHRS, Attitude Heading Reference System, en hjælpende til fiskeren, da det virker stabiliserende for de ellers forrykkede fotos.

Også udstyret indgår som en del af scanningsbilledet. Det er med ekkoloddet således muligt at følge en spinner, når denne trækkes ind.

Enkel installation

Panoptix LiveScope-scanningsekkolod inkluderer en kompakt GLS 10 ekkolodsboks med LVS32-transducer, der er enkelt at installere, og som forbindes med en kompatibel Garmin-plotter.

Der er endvidere mulighed for en supplerende, traditionel ekkolodspræsentation med historisk gengivelse af strukturer og fisk under båden

Ekkoloddet kan købes fra 17.999,00 kr. Læs mere her.

15 sejlere omkom i Admiral's Cup 1979 - se tysk dokumentar

I en stærk storm mistede flere af verdens bedste sejlere livet, da de sejlede fra England mod Fastnet Rock. I en 30 minutter lang video fortælles om tragedien. Filmen er på tysk, men vises med fine billeder.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites