Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Michael Hestbæk ses her som kommentator under VM i Aarhus i 2018. Foto: Troels Lykke

Prof-sejler Hestbæk: Børn over 50 kilo bør ikke sejle Optimist

Ung i sejlsport: De danske ungdomssejlere bliver for længe i Optimistjollen, hvorfor sejladsen bliver kedelig. I sidste ende kan det koste de unges glæde ved livet på vandet, mener Michael Hestbæk, der savner et større fokus på det sociale aspekt i klubberne.

Af Sara Sulkjær |

Minbaad.dk dykker i en artikelserie ned i dét, der af mange anses som sejlsportens største udfordring: De manglende unge sejlere. Her deler én af Danmarks dygtigste sejlere, Michael Hestbæk, sit syn på ungdomsproblemet.

Dansk sejlsport risikerer at gå på grund og miste dyrebare medlemmer, når der år efter år satses elitært i Optimistjollen. 

En jolle, der er fast inventar i ungdomsafdelinger landet over, og som med sin stabilitet har lagt ramme om utallige danskeres sejldebut.

Men når vægten stiger, og sejleren rammer 50 kg, daler udfordringerne – ikke mindst for de dygtigste sejlere, der kommer til at kede sig i den enkle begynderjolle. 

Det mener Michael Hestbæk, der har utallige EM- og VM-medaljer på CV’et, ligesom han har repræsenteret Danmark ved fire OL. 

Afprøv forskellige joller

Trods glinsende medaljer og fine præmier vil kedsomheden, ifølge Hestbæk, på sigt sætte skår i de unges sejlglæde, hvilket kan sende dem direkte mod grønsværen eller badmintonbanen i den lokale idrætshal. 

At sejlerne opfordres til at prøve kræfter med de større en- og tomandsjoller kan derfor være den afgørende detalje, der sikrer de unges fortsatte eksistens i dansk sejlsport.

En eksistens, der med den dybere sejlforståelse og tekniske viden, der følger i kølvandet på en bred jollekarriere, meget vel kan byde på endnu flere topresultater i fremtiden.

- Mange af de bedste Opti-sejlere er gode, fordi de netop har sejlet jollen så mange år. Men man bliver kun en dygtig og komplet sejler, hvis man afprøver forskellige bådtyper, understreger Hestbæk.

Selvom medaljeskuffen næppe fyldes i de tidlige ungdomsår, vil følgerne af den omfangsrige træning vise sig, når sejlerne rammer tyveårsalderen og for alvor kan satse stort på en karriere på vandet.

Den afgørende bredde

Sættes alle sejl ind på topresultater i Optimistjollen, vil de dygtigste sejlere endvidere typisk gå på land, når aldersgrænsen i klassen krydses, og sejrsbølgen dermed ebber ud. Et farvel, deres klubkammerater dog ofte har sagt langt tidligere.

- Når man satser på struktureret sejlads i en ung alder, mister man mange sejlere. For det er næppe en overraskelse, at dem, der hver gang må klappe af de samme tre-fem dygtigste sejlere på podiet, falder fra, understreger Hestbæk.

Det er ikke kun klapsalverne, der toner ud, når den almene sejler pakker svømmevest og handsker for sidste gang. Også vindernes kammerater forsvinder fra den daglige træning i klubben. 

Selv for en dygtig sejler er det et stort tab. Således kan flotte resultater på den lange bane sjældent motivere børnene til at troppe op på havnen, hvis vennernes joller står tomme på opbevaringspladsen.

Sættes sociale aktiviteter i stedet på førstepladsen, vil et bredt udsnit af sejlerne møde op. Uge efter uge, år efter år - og det uden at niveauet rammer havbunden, mener Hestbæk:

- Hvis de bliver hængende længe nok i klubben, kommer det automatisk. De skal nok blive dygtige sejlere, garanterer han.

Nedton konkurrencen

Den tidligere OL-deltager er selv et levende eksempel på sin egen påstand. Som tolvårig gik Hestbæk ombord i Optimisten, hvor han tilbragte de næste to år – stort set uden at skrive sig på deltagerlisten ved diverse stævner i såvel ind- som udland. 

Hyggelige grillaftener, aftensejladser i kølbåde og overnatninger i klubhuset var til gengæld med til at lokke den nu professionelle sejler på havnen i Vallensbæk.

Netop her, i de lokale klubber, er det flere gange ugentligt muligt at nedtone konkurrenceelementet under ungdomstræningerne, mens det til gengæld er sejlernes forældre, der i dagligdagen bevidst kan undgå at puste til konkurrenceilden i de unge sejlerhjerter. 

- Nogle forældre bruger al deres tid på børnenes sejlads og går meget op i resultaterne. Det er fint nok, at de har ambitioner på deres børns vegne, men problemet opstår, hvis det starter for tidligt, påpeger Hestbæk. 

’Hvordan gik sejladsen?’ er derfor et spørgsmål, som bør slettes fra forældrenes ordbog de første sejlår. En strategi, som Hestbæk selv har anvendt overfor sin Zoom8-sejlende søn, der derimod hyppigt må berette om de sociale guldstunder med sejlervenner og trænere.

content-loader
content-loader
content-loader