Gå til hoved-indhold
Beredskabsfartøjet fra Tuco er 15 meter og skal sejle i området omkring hovedstaden. Foto: Tuco Marine.
Foto: Tuco Marine.
Foto: Tuco Marine.
Foto: Tuco Marine.

Tuco Marine leverer 15 meter ProZero-fartøj til Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab har fået leveret et 15 meter langt beredskabsfartøj fra Tuco Marine i Faaborg. Fartøjet, som beredskabet har navngivet HBR 1, er en ProZero 15 meter Multi Mission-båd fra værftets gennemprøvede ProZero-serie af hurtige arbejdsbåde. Fartøjet er designet til et opfylde beredskabets krav.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Hovedstadens Beredskab oplyser om deres nye Tuco Marine ProZero-arbejdsbåd:

- HBR1 er anskaffet for at kunne løse en række helt specifikke redningsopgaver, derudover kommer den selvfølgelig til at indgå i det daglige beredskab.

- I Øresund har vi en række beboede øer, blandt andet Middelgrundsfortet og Drogden Fyr, hvor vi tidligere har foretaget redning og brandslukning fra åbne RIB-både. Det er ikke en optimal løsning, særligt ikke i hårdt vejr, oplyser Hovedstadens Beredskab.

Alle vejrforhold

Flere havne i området er ved at ændre karakter.

Der sker i dag en helt anden og mere rekreativ brug af havnene, herunder etablering af husbåde, sejlads med alle typer af både, landing med vandfly og arrangementer i og tæt på vandet, ligesom havneområderne bebygges i stor hastighed.

HBR1 er et kraftigt redningsfartøj, der kan sejle i alle vejrforhold i farvandet. Den er over 14 meter lang, 3,5 meter bred og stikker 90 centimeter. Den drives frem til en max hastighed på 29 knob af to Volvo Penta IPS 450-motorer.

Nemmere sejlads

HBR1 kan entreres fra både front og hæk, bagdækket er indrettet, så det kan bruges som dykkerplatform, og herfra er der også adgang til toiletrummet.

HBR1 har en besætning på TO beredskabsspecialister og kan derudover medtage ti siddende passagerer og én liggende patient i den lukkede kabine.

Det betyder, at beredskabet kan sejle brandfolk, præhospitalt personale og politiet frem til steder, uden at man først skal iklædes båddraget og redningsveste.

Større sikkerhed

Til brandslukning er HBR1 udstyret med en fastmonteret N25 Rosenbauer-pumpe, fastmonteret vandkanon og storz afgang. Der medbringes slanger til 180 meter udlægning og løs Otter-pumpe til at sætte på land, oplyser Tuco Marine.

Til at losse materiel til og fra land er HBR1 udstyret med en mindre kran, som kan laste 2000 kilo.

Til overfladeeftersøgning er monteret FLIR-kameraer, så større vandoverflader kan afsøges hurtigt og med større sikkerhed.

Derudover er der monteret søradar, sonar, ekkolod, VHF-radio, SINE-terminal, elektroniske søkort, AED, førstehjælpsmateriel og iltudstyr.

Beredskabsspecialisterne er i fuld gang med at lære det nye redningsfartøj at kende, og de forventer at være i fuld operativ drift indenfor den næste måned.

Specifikke krav

- ProZero-serien tilbyder brugerspecifikke designs, fortæller direktør Jonas Pedersen fra Tuco Marine og fortsætter:

- HBR1 er et super eksempel på dette, alt er designet og bygget i nøje overensstemmelse med beredskabets specifikke krav.

Tucos grundlæggende ambition er at tilbyde ProZero-fartøjer, der overgår de nuværende markedsstandarder med hensyn til både ydeevne, pålidelighed og brugervenlighed.

- Vi stræber også efter at være markedsledede leverandører af de letteste, mest holdbare og mest pålidelige arbejdsbåde, fortæller Jonas Pedersen.

Skræddersyet til kundens behov

For at opnå den bedste balance mellem designtilpasning og leveringstid har Tuco arrangeret hele design- og byggeprocessen omkring et modulbaseret system. Med den modulære metode er det muligt at foretage tilpasninger hurtigt, nemt og økonomisk effektivt.

- Det modulbaserede design gør det muligt for os at tilbyde kunderne en relativt kort leveringstid sammenlignet med markedsgennemsnittet, samtidig med at de får et produkt, der er skræddersyet til deres specifikke behov, fortæller Jonas Pedersen.

- Modularitet gør det simplere at opretholde den meget høje standard for kvalitet og pålidelighed, vi stræber efter, afslutter han.

content-loader
content-loader
content-loader