190 solo-sejlere i mål lørdag eftermiddag - men nu dør vinden
De sidste både rundt om Fyn kæmper ved Helnæs i let vind, forklarer den fynske sejlklub. CB66-sejler Klaus Rønn Madsen igen tog sejr i solo-sejlads, denne gang slog han Mini-Transat både. Martin Meridin vandt igen sin start i Landmark 43. Se flotte fotos fra Groth og Søren Stidsholt.
Solen skinner og 190 solo-sejlere er kommet i mål i Christiansminde i Svendborg, hvor stolte sejlere tager deres Finisher-trøjer på med stolthed.
Det har nemlig været et hårdt kryds i nat i 10 m/sek., fortæller Martin Meridin, Landmark 43-sejler fra Kalundborg. Han vandt sit løb blandt de største både, hvor Michael M. Andersen udgik i den største båd, en X-55.
Mest bemærkelsesværdigt er måske, at Klaus Rønn Madsen kom først blandt de små både i sin CB66er.
- Han har virkelig gjort det godt igen og slog Mini-Transat bådene, det er flot, forklarer Philip Cossen til minbaad.dk.
Se fotos af fotograf Mikkel Groth, der også sendte en drone i luften
Se også 73 fotos fra Søren Stidsholt Nielsen fra Søsiden, Fyns Amts Avis
Der ligger nu en flok både på cirka 50 der kæmper mod målstregen i Svendborg, blandt andet en 45 fods stålbåd, der er i vindstille ved Helnæs.
- Nogle af dem har 19 timer til at nå mål før der er gået 50 timer, som er tidsgrænsen, forklarer Philip Cossen til minbaad.dk.
Se også nyheder fra sejladsen her: www.facebook.com/silverrudder/