Mads Bendix fører OK-DM i Skive med en træt Bo Petersen lige efter
Mange i OK-klassen har passeret de 50 år, men det har unge Mads Bendix fra Middelfart Sejlklub ikke. Og nu fører han efter sejlads i frisk vind i Skive, hvor selv den 8-dobbelte E-jolle verdensmester Anna Livbjerg sejler med, selvom hun vejer 35 kilo for lidt
- Jeg kan godt mærke jeg er 56 år og det var hårdt at sidde ude i den hængestrop hele dagen, jeg er fandergalme træt, siger Bo Petersen, tidligere europamester i klassen.
Lige nu er han på en 2. plads efter den yngre Madx Bendix, der har kørt en længere OL-kampagne i Finnjollen.
Søren Johnsen og Signe Livbjerg kæmper
I den fine video produceret af Michael Dinesen hører man derimod på en meget frisk Mads Bendix, der slog de trætte, ældre mænd, også den lokale Skive-helt, Søren Johnsen, der nu prøver kræfter i OK-klassen i en lånt Strandberg-jolle.
Johnsen, tidligere verdenstermester flere gange i Europajolle, er på en hæderlig 10. plads, viser resultatlisten fra Skive
Den viser også at den 8-dobbelte verdensmester i Europajolle, 30-årige Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug, er på en 29. plads.