Se live fra finalen ved Trolling Master Bornholm kl. 14.00
Vinderen af Nordeuropas største fiskekonkurrence udpeges i eftermiddag på Bornholm, når konkurrencens største laks skal findes i TV-studiet. Danske Erik B. Larsen fører inden finaledagen med en laks på 19,460 kg.
Deltagerne på de 420 både i den traditionsrige Trolling Master Bornholm stod lørdag op til en tidlig morgenkaffe. Allerede klokken 5.30 gik dagens første start på konkurrencens sidstedag.
En kraftig eftermiddagsblæst og større bølger tvang arrangørerne til at rykke programmet frem, således at sejlerne kunne vende retur til havnene i Tejn og Allinge klokken 11.00.
100.000 kroner på højkant
Dermed kunne de afsluttende indvejninger foretages ved middagstid. Ikke alle deltagerne fik dog lov at placere deres friskfangede laks på vægtskålen.
Fiskerne med de største fangster må i stedet vente i spænding. Først ved lørdagens liveudsendelse kl. 14.00 vejes laksene, hvorefter en endelig vinder af konkurrencen og de 100.000 kroner kan udpeges.
Laksen, alle forsøger at slå, er Erik B. Larsens 19,460 kilo tunge fangst, som danskeren hev ombord fredag.
Resultater inden finaledagen
Bedste fangst:
1: 19,460 kg (Erik B. Larsen)
2: 17,440 kg (Mathias Jessen)
3: 16,650 kg (Morten Østergaard)
Bedste båd:
1: Satunnaiset Saaliit 1 (USA)
2: Team STABICRAFT (Danmark)
3: Beluga (Tyskland)
Se med fra liveshowet kl. 14.00 hos TV 2 Bornholm her eller via Facebook herunder:
Kilde: TV 2 Bornholm