Gå til hoved-indhold
Udstyr
Allan Borch Madsen fra Aarhus Sea Shop viser en oplagt undertrøje til regnvejrssejlads fra Henri Lloyd. Foto: Aarhus Sea Shop / YouTube

Ekspert: Det lange undertøj bliver din ven i regnvejret

Grå skyer hænger truende over landet, mens flere sejlere nyder den sidste del af sommertogtet. Med en langærmet undertrøje og et par lange underbukser under et vandtæt ydre lag kan såvel varmen som komforten holdes i top på feriens slutspurt. Allan B. Madsen fra Aarhus Sea Shop guider sejlerne.

Af Sara Sulkjær |

Båden har fundet sin plads i havnen, og på broen marcherer en flok sejlere iført lange underbukser – og korte shorts. Et syn, der kan få såvel sejlere som turister til at sende et ekstra blik mod de nyankommne.

Spørger man en ekspert, er der dog mening bag den besynderlige påklædning.

Når regnvejret rammer den danske sommer, er et mellemlag under det vandtætte og åndbare sejlertøj af afgørende betydning. Det forklarer Allan Borch Madsen, indehaver af Aarhus Sea Shop.

Bedre komfort

Et mellemlag, der bør bestå af et svedtransporterende materiale, der hverken suger eller optager fugt. 

- Formålet med dette svedtransporterende lag er at flytte sved væk fra huden og videre ud mod det åndbare yderlag. Samtidig gør det også, at sejlertøjet ikke føles klamt og fugtigt mod huden, når du er aktiv og sveder meget, eksempelvis i forbindelse med sejlskift, påpeger Borch Madsen. 

De langærmede undertrøjer og -bukser i materialer, der ikke varmer, men udelukkende sørger for at få fugten væk fra huden, besidder netop disse egenskaber.

- Det kan virke helt forkert at skulle have langt undertøj på om sommeren, men det giver god mening, og det virker. Komforten er langt bedre, garanterer Allan Borch Madsen.

Engelske Henri Lloyd har blandt andet undertøjet på produktionslisten. Et produkt, der desuden er med UV-beskyttelse, og derfor ligeledes kan anvendes uden jakke. Se undertøjet hos Aarhus Sea Shop her.

Giv penge for godt yderlag

Uden et vandafvisende, vindtæt og åndbart yderste lag kommer undertøjet sjældent til sin ret i regnen.

Et lag, der, også når hverdagen kalder søndag aften, og båden skal transporteres hjem fra Anholt, skal holde sejleren varm og tør på de længere og opslidende ture. 

- Selvom der findes flere og billigere eksempler på sejlertøj, bør du vælge sejlertøj med Gore-Tex® membran, understreger Borch Madsen og forklarer:

- Det giver dig langt bedre komfort i form af minimum dobbelt op på vandtæthed, åndbarhed og holdbarhed sammenlignet med PU og ePTFE-coatning, som anvendes på billigere typer sejlertøj.

En holdbar sommersejlerjakke kan eksempelvis fås i Mustos MPX Coastal. Læs mere her.

content-loader
content-loader
content-loader