Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Faurby og Nordship viser atter både frem på deres fælles værft i Lunderskov. Her ses bådene i Lillebælt, som de fleste nok kan se. PR-foto
Kort Nyt
Faurby/Nordship ©2018 Palle Peter Skov

Ny Faurby 370 vises i Lunderskov til åbent hus den kommende weekend

Lørdag den 7. og søndag den 8. marts kan man se både i produktion fra Nordship, Faurby og Nordic Cruiser. Den nye Faurby 370, der vises frem ved Kolding-kanten, tilbyder mere volumen og ståhøjde end den tidligere Faurby 363E.

Af Troels lykke |

- Igen i år slår værftet med Nordship og Faurby dørene op og inviterer alle interesserede til at opleve det kompromisløse håndværk og atmosfæren på værftet, fortæller Thomas Dan Hougaard, direktør for Faurby Yacht, til bådpressen.

Blandt andet kan gæsterne se Faurby 370, der tilbyder væsentligt mere volumen og ståhøjde end den tidligere Faurby 363E.

- Alle Faurby-modellerne bygger fortsat videre på erfaringerne fra samarbejdet med Jesper Bank, og har har alle stålramme, optimal vægtfordeling, topmoderne rig, køl og ror. Indretningen laves som altid individuelt i tæt samarbejde med ejeren, fortæller Thomas Dan Hougaard.

Disse Faurby- og Nordship-modeller vises frem

På værftet præsenteres Faurby 360, Faurby 370, Faurby 400, Faurby 420, og Faurby 460, ligesom Nordship udstiller Nordship 360 DS, Nordship 380 DS og Nordship 430 DS.

Under åbent hus vil der være mulighed for at se hele byggeprocessen, fra støbning af skroget, lægning af teakdæk, produktion af rammer og døre i snedkeriet, aptering af interiør til færdiggørelse af bådene.

Til arrangementet vil der desuden være repræsentanter fra Elvstrøm Sails og Raymarine.

Praktisk info

Dørene åbnes lørdag den 7. marts fra kl. 10-15 og søndag den 8. marts fra kl. 10-15. Åbent hus-arrangementet foregår på adressen, Fabriksvej 5, 6640 Lunderskov.

Læs mere om bådene her: faurby.dk/ og nordship.dk/web/

content-loader
content-loader
content-loader