125-fods tidligere Coast Guard-kutter sat til salg
For lidt over en halv million kan du blive ejer af et forhenværende fartøj fra den amerikanske kystvagt. Skibet er sejlklart og sælges med to Cummins-motorer.
Vendes blikket mod vest og følges kimingen helt til USA, venter i øjeblikket en interessant salgsannonce på det amerikanske bådmarked.
Det er den tidligere Coast Guard-kutter USCG Cutter Morris WSC-147, der er sat til salg og nu kan blive et fremtidigt hjem for husbåds-søgende danskere eller eventyrlystne langturssejlere.
Ejet af søspejdere
Midt mellem de to verdenskrige, i 1927, kom det 125 fod lange skib til verden. Et skib, der helt frem til 1970 indgik som en del af den berømte, amerikanske Coast Guard.
Med pensionspapirerne i orden tog søspejdere i Californien herefter fartøjet til sig, hvorfor det fortsat fremstår cruising-klart.
Det lover Passagemaker på deres hjemmeside.
Specifikationer:
Længde: 125 fod / 38 m
Bredde: 23,5 fod / 7,2 m
Maksimal dybgang: 9,5 fod / 2,9 m
Brændstoftank: 40.504 liter
Vandtank: 6.359 liter
Holdingtank: 2.347 liter
Dobbeltsenge: 1
Kabiner: 5
Motorer: 2 x Cummins med 900 driftstimer
Pris: 90.000 USD / 603.729,00 DKK
Læs mere om båden hos Passagemaker her.