Gå til hoved-indhold
Tur
Malene Wilken er tidligere langtursejler, hvor hun har skrevet flere bøger. Privatfoto
Tur
Havnen får et helt nyt udtryk, når man er der som gæst. Foto: Malene Wilken

Pinsetur med meget få sømil i Holbæk Fjord

"Det er lige meget, hvor vi er henne, bare vi er sammen”. Sådan sagde min søn engang. Her i pinsen har jeg tænkt tilbage på dengang og igen givet ham ret i, at det vigtigste er, at vi er sammen - allerhelst på båden, blogger tursejleren Malene Wilken.

Af Malene Wilken |

Min mand og jeg har ivrigt fulgt vejrudsigten de sidste par dage før pinsen. For første gang i år passede vejrudsigten og kalenderen til en forlænget weekend på båden, for tiden en trimaran af typen Trident 27/31.

Nogle af vores venner skulle også ud og sejle, så vi aftalte at sejle mod samme havn og få nogle hyggelige dage sammen.

Humøret var højt, og forventningerne var det også. Det er for sjældent, vi er sammen, og for lidt vi får sejlet, i forhold til hvad vi gerne vil. Så der var udsigt til en god pinse.

Bådene blev lastet med det mest nødvendige - og lidt til. Redningsvestene monteret, og fortøjningerne gjort klar til at blive kastet i Hørby Havn (se kort), der ligger i bunden af Holbæk Fjord.

Vores venner sejlede lidt før os. Men de kom ikke så langt, før det stod klart, at noget var galt.

Problemer med gearet

De var kun lige nået ud fra pladsen, da de fandt ud af, at der var noget galt med gearet. Heldigvis kunne de drive over på en ledig plads i havnen, og min mand, der er mekaniker, kunne komme over og se, om han kunne hjælpe.

De to mænd brugte det meste af dagen på at prøve at få fikset koblingen, mens min veninde og jeg fik vendt noget af verdenssituationen på kajen.

Vores venner sagde flere gange, at vi bare skulle sejle uden dem. Men selvom vi havde glædet os til at komme på vandet, havde vi ikke lyst til at efterlade dem derhjemme.

Vi havde også glædet os til at være sammen med dem, og mens timerne gik, kom vi til at tale om, hvor hyggeligt der er i vores lille havn. Der blev tid til at få en sludder med de andre sejlere (der tog ud for at sejle).

Det plejer der ikke altid at være. For det meste har vi for travlt med at komme ud på vandet, til at få gjort meget ved det, men har i stedet kigget langt efter dem, der har taget sig tid til at få en sludder på kajen. 

Nu havde vi pludselig masser af tid

Nu havde vi pludselig masser af tid til til at sludre, og fik øje på nogle af de hyggelige detaljer på havnen. Man ser sin havn på en anden måde, når man er der ‘som gæst’. Fordi vi sad på en anden mole end den, vi plejer at ligge ved, så vi havnen fra en anden side.

Formiddag blev til eftermiddag, og først på aftenen besluttede vi os for at blive i havnen i stedet for at sejle. Ingen af os havde lyst til at tage hjem, selvom det på mange måder ville være lettere at lave mad og vaske op hjemme i huset. I stedet gik vi i gang med at lave en fælles middag af de ting, vi havde ombord.

En hyggelig aften blev til en hyggelig nat, før vi var klar til at gå på køjen. Flere gange i løbet af aftenen talte vi om, hvor pænt der er hjemme i vores havn, og hvor hyggeligt det var at se den fra cockpittet uden at have en masse praktiske ting, der skulle ordnes.

På vandet

Næste dag sejlede vi ud af havnen. Denne gang med vores venner ombord. Alle mand havde sat næsen op efter at komme ud og få vind i ansigtet og prøve at fange lidt aftensmad.

Vi kom hjem uden fisk, men havde haft en fantastisk dag, der hurtigt blev til endnu en hyggelig aften og nat ‘hjemme i havnen.’

Det kunne have været dejligt at sejle på tur, og se noget nyt, men det var nu også meget rart at være på ferie i sin egen havn. Så hvem ved? Måske finder vi på at gøre det en anden gang igen.

God vind

Malene

content-loader
content-loader
content-loader