Gå til hoved-indhold
Småbåde
Nogen har efterladt en speedbåd af modellen Ørnvik Commander 500, som har ligget uafhentet til kaj i den eksklusive Skovshoved Havn. Foto: Nordsjællands Politi

Sjældent hittegods: Ørnvik Commander 500 forladt i Skovshoved Havn siden 2019

Gransker man politiets liste over hittegods, finder man lidt af hvert, eksempelvis en speedbåd, fortæller Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Af Troels Lykke |

Nogen har blandt andet efterladt en speedbåd af modellen Ørnvik Commander 500, som har ligget uafhentet til kaj i den eksklusive Skovshoved Havn lige nord for København siden juni 2019.

Den slags hører til i afdelingen for sjældent hittegods, forklarer politiassistent Morten S. Christensen, der tager sig af sagen i Nordsjællands Politi.

- Nej, det sker godt nok ikke så tit, at vi ser speedbåde, der får lov at stå efterladt i havnen så længe, at de bliver indbragt til os, siger han til TV 2 Lorry.

Et mysterium

Selvom speedbåden efterhånden har været i politiets varetægt et stykke tid, har de fortsat ikke fået henvendelser på den trods efterlysning via sociale medier. Derfor er båden fortsat lidt af et mysterium.

- Den her båd bør have en ejer, for den er ny og i forholdsvis god stand, men vi ved ikke hvem, siger Morten S. Christensen.

Kilde: TV 2 Lorry

content-loader
content-loader
content-loader