Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
I 1970 kom Jørn Utzon på den idé, at han ville skabe et eksperiment: En stor sejlbåd, hvor der var mere plads til familien end i familiens nuværende Soling.

Jørn Utzons private 35 fods ”hjemmedesignede” Tritail - One Off sælges

Nu har du mulighed for at eje den verdensberømte arkitekt Jørn Utzons unikke alu-båd fra 1970. Se her, hvad du får for 240.000 kr. Båden er med to små kahytter, som befinder sig i hver side. Agter er båden delt i to, som på en katamaran.

Af Troels lykke |

Lige nu kan du blive ejer af en båd, der er opfundet og designet af ingen ringere end den verdenskendte, danske arkitekt, Jørn Utzon. Det skriver DBA Guide til bådpressen.

Jørn Utzon er verdensberømt for at have tegnet operahuset i Sydney, som er optaget på Unescos verdensarvsliste. Operahuset går i dag for at være en af de mest kendte bygninger i verden.

Utzon var med til at konstruere 

Båden er sat til salg af Jørn Utzons søn, Jan Utzon. Jans far fik selv idéen til båden, som er helt unik. Båden er nemlig ikke en normal, typisk sejlbåd.

- Båden blev bygget som et eksperiment til eget brug og har aldrig været tænkt produceret i flere eksemplarer, forklarer 75-årige Jan og forsætter:

- Den, der anskaffer sig denne båd, får et velsejlende, solidt og unikt fartøj, der er det eneste af sin slags i verden, fortsætter sønnen, der bor i Helsingør.

Netop nu har du mulighed for at få fingrene i den specielle båd. For Jan Utzon, der også var med til at konstruere båden, har valgt at sætte familiesejleren til salg på DBA. Efter 50 år i familiens varetægt er det tid til, at det sejlende, arkitektoniske eksperiment får en ny ejer.

Sådan har du aldrig set en sejlbåd før

De fleste både produceres i massevis, hvilket gør mange af dem temmelig ens. Men denne Utzon-båd finder du ikke magen til. Det garanterer sønnen Jan.

I 1970 kom Jørn Utzon på den idé, at han ville skabe et eksperiment: En stor sejlbåd, hvor der var mere plads til familien end i familiens daværende Soling-båd, og som sejlede mere optimalt og sikkert end de klassiske sejlbåde, som var tilgængelige på den tid.

Sejlbåden er jo kendt for dens langstrakte form, hvilket ligeledes ses på denne båd. Men hvor de fleste sejlbåde ”runder” i bådens ende – kaldet ’agteret’ - ville Jørn Utzon gå andre veje.

- Min fars idé var at designe en båd, som kunne rumme familien og samtidig sejle hurtigt. Det kræver en sejlbåd, vandet kan bevæge sig nemt udenom. Derfor havde han et ønske om at undersøge muligheden for at designe nye skrogformer, fortæller Jan.

Jørn Utzon holdt en ske op mod en vandstråle. Her lægger vandet sig på midten af skeens ryg, men finder så vej uden om skeens runde flade. Det medfører et vist sug eller undertryk på selve skeens ryg. Jørn Utzon forsøgte så med en gaffel. Her løber vandet gennem takkerne på gaflen, hvilket betyder, at vandet ikke lægger et nær så hårdt pres gaflen som på skeen.

Og det var den indsigt, der skabte kimen til familiens unikke sejlbåd.

Se video med båden her.

En båd, der er halv klassisk sejlbåd, og halv ...

For at få skabt en klassisk sejlbåd, der samtidig har bedre sejleegenskaber end datidens sejlbåde, designede Jørn Utzon bådens agter anderledes end de klassiske sejlbåde. Bådens snude og frem til bådens midte er designet som en normal sejlbåd, mens bådens midte og agter er konstrueret som en katamaran.

- Idéen med denne udformning, som skal ses på baggrund af de bådformer, der var tilgængelige dengang, var at give båden en mere langstrakt form, større stabilitet og dermed større fart igennem vandet, fortæller Jan.

Bådens katamaran-agter betyder, at båden har en god stabilitet.

- Denne unikke båd har lidt af katamaranens egenskaber, samtidig med at den bjærger sig som en "normal" kølbåd, siger Jan.

Derfor sælges båden

Men hvad får Jan til at sætte en båd til salg, der alene på grund af sit design er unik, og som sejler rundt med 50 års familieminder?

- Min kone gennem 10 år synes, det er kedeligt at sejle, svarer Jan hurtigt til spørgsmålet om, hvorfor han sætter båden til salg.

Selvfølgelig er svaret ikke så enkelt, og så alligevel: For med en bedre halvdel, der ikke er frisk på at sætte til søs, er båden efterhånden blevet lidt af en ensom beskæftigelse for Jan. Selvom hans børn er glade for at sejle, har de dedikeret det meste af deres ”hav-tid” til surfing.

- Mine venner kan jeg jo sejle med, men de har jo også andre ting at lave. Derfor er det ikke altid, at de kan, hvis jeg spørger, om de er friske på at tage med ud og sejle, fortæller Jan.

Hver ting har sin tid

Han har allerede sejlet mange ”solo-ture” i båden, hvilket han også har nydt. Men også tiden er blevet en faktor:

- Et eller andet sted vil jeg jo heller ikke af med den, men på den anden side har jeg sejlet så mange år i den og haft stor glæde af den. Jeg er på det tidspunkt i livet, hvor jeg ikke orker alle de ting, jeg skal passe, vedligeholde og tage mig af. Men hver ting har sin tid, og nu føler jeg, at nu er den tid kommet, så hvis der nu er nogle andre, der kan få glæde af båden, synes jeg, det er helt fint, siger han og fortsætter:

- Jeg har en lang ’to do-liste’ med ting, jeg skal tage mig af. Vi ejer også et sommerhus og andre både, så der er nok at se til, forklarer Jan.

Båden er blevet til med hjælp fra hele familien

Båden har sejlet i familien i dens 50 års lange levetid. I begyndelsen var det Jørn Utzons båd, men langsomt begyndte Jan at sejle mere og mere i båden for til sidst at overtage den. Båden betyder ikke kun meget for Jan, fordi den var hans fars idé og design. Jan og Jans farfar har på sin vis været med til at få stablet båden på ”benene”.

- Da min far byggede båden, var jeg i tyverne, og jeg kunne hjælpe med alt det praktiske. Så det er mig, der har lavet arbejdstegningerne til båden og de mange udviklingsmodeller, der gjorde det muligt at justere skrogformen, fortæller Jan.

Jørn Utzons far har også haft en finger med i spillet: Jans farfar var specialist i de sejlbådstyper, der kaldes for spidsgatter. Derfor kunne farfaren, Aage Utzon også hjælpe til i processen.

Båden blev prøvet i hydrodynamisk laboratorium, hvorefter skroget blev fremstillet i søvandsbestandig aluminium hos Alboats i Helsingør.

Dét kræver båden som minimum af dig

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en båd kræver vedligeholdelse. Jan fortæller dog, at det kan gøres meget simpelt, hvis man ikke er den store handyman:

- Som et minimum skal undervandsskroget én gang om året renses og påføres begroningshæmmende bundfarve.

Jan tager hvert år båden op af vandet, så den kan hygge sig indendørs på et værft vinteren over. Men hvis du helst er fri, kan det godt lade sig gøre at holde den i vandet over vinteren, fortæller Jan.

Båden byder dog også op til større renoverings-dans, hvis man magter dette, og i forhold til det udvendige kunne bådens træværk godt trænge til lidt olie og slibning, mens især bådens indre i fleres øjne nok kalder på lidt kærlighed.

Komfort er ikke i fokus

Jan lægger ikke skjul på, at bådens indvendige indretning eller komfort hverken har været hans eller farens fokus.

Båden er udstyret med to små kahytter, som befinder sig ude i hver sin ende af katamaran-agteret.

Dertil er sofa-arrangementet muligt at lave om til en dobbeltseng. Jan har nemlig et bord, der kan slåes op, så en madras kan lægges på, således at sofaerne forenes til en dobbeltseng.

- Bådens indretning er meget simpel, men den har fungeret fint for vores familie, fortæller Jan, der godt er klar over, at den indvendige del i nyere båd er tæt på at minde om et sommerhus.

Et effektivt transportmiddel

Sådan er det ikke i denne båd.

- Min far har ikke tænkt på båden som et sted, man kunne holde sommerferie. Båden er bygget som et hyggeligt og effektivt transportmiddel, og også derfor er der ikke noget toilet i båden. Det har vi i alle årerne klaret fint med en spand, fortæller Jan  og fortsætter:

- Min far var ikke særlig glad for, at der skulle laves et søtoilet ombord. For jo flere huller, der er ombord, jo flere risiko er der for, at der kommer vand ind.

Der er dog rigeligt med plads og hygge på bådens agterdæk, som er bredt, og hvor meget af det er belagt med hynder, så man kan sidde rundt om cockpittet og holde kaptjanen med selskab.

Alt det, du også bør vide om båden

Båden er udstyret med et storsejl, en rullefok og en spiler.

- Hvis en ny ejer ønsker at montere det gamle forstag, en stor genua og en stormfok, følger dette også med, fortæller Jan.

I båden finder du også et selvskødende spil.

- VHF-radio, dybdemåler og en BG-kortplotter kan også indgå i handelen, oplyser Jan.

Den sejlende Utzon-arv er en årgang 1970, den er 35 fod stor med sine 3,3 meter i bredde og 1,8 meter i dybde. Båden vejer 5.000 kilo og rummer lige for tiden 4 sovepladser. Sejltypen er bermudarig. Bådens motor udgøres af en Yanmar med 35 hestekræfter, som kører på disel.

Om Utzon

Bliver du bådens nye ejer, får du altså et sejlende vidunder, der er tænkt og designet af en prisvindende, dansk arkitekt. I 2003 modtog Jørn Utzon Pritzker-prisen, der også kaldes for arkitekturens Nobelpris. En pris, ingen andre danskere før eller siden har vundet.

Jørn Utzon står ikke kun bag Operahuset i Sydney, men har også bygget det fredede vandtårn i Svaneke, Bagsværd Kirke, Kuwaits parlamentsbygning og mange andre projekter.

Sønnen Jan, der i dag sælger båden, er gået i sin fars fodspor og er i dag også arkitekt med udenlandsk virke. Han har arbejdet en del i Afrika, Kina, Australien samt USA, og han har blandt andet tegnet Skagen Odde Naturcenter, Musikhuset Esbjerg og Paustians Hus. Sidstnævnet tegnede han sammen med sin far og sine to søskende. De vandt en pris for projektet i 1987.

content-loader
content-loader
content-loader