Hvem ejer denne båd? Rev sig løs ved Kolding
To både rev sig løs fra deres fortøjninger i det kraftige blæsevejr i lørdagsdøgnet. Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller, at ejeren til båden i Sønderborg har meldt sig, men ejeren af en båd i Kolding er fortsat efterlyst.
- Vi fik en melding om den drivende sejlbåd ved Kolding og sendte mandskab ud fra Trekantområdets Brandvæsen for at bjærge den, så den ikke forstyrrer skibsfarten. Det var tydeligt at se, at båden havde revet sig løs, så der har ikke været frygt for, at nogle skulle være faldet overbord, siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi til TV Syd.
Hvem ejer båden i Kolding?
Havnevagten i Sønderborg har søndag også sikret en sejlbåd, som havde revet sig løs fra fortøjringen et ukendt sted, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, men ejeren til båden er siden fundet.
Nu er der kun båden i Kolding, hvor ejeren endnu ikke er fundt. Politiet hører gerne fra bådens ejere eller andre, der genkender fartøjerne.
Kilde: TV Syd