Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
De nye instruktører vil kunne undervise alt fra helt unge begyndere til kølbådssejlads. PR-foto

Oure Sejlgymnasium tilbyder træning i din sejlklub

Og det skulle være ganske gratis, andet har vi ikke hørt.

Af Troels lykke |

For at skabe en rød tråd for Oures elever, ud i de danske ungdomsafdelinger, vil Oure sejlgymnasium gerne tilbyde at varetage træningen i to danske sejlklubber i løbet af foråret.

En færdig plan

Gymnasiets elever kommer med planen og varetager træningen under supervision af gymnasiets træner Johan Søgaard Hoff. Klubbens normale trænere kan få inspiration og nye erfaringer til træningen i klubben.

De nye instruktører vil kunne undervise alt fra helt unge begyndere til kølbådssejlads, fortæller Oure til minbaad.dk.

Hvis det lyder som et tilbud din klub kan bruge skal du kontakte Johan Søgaard Hoff på JHO@oure.dk og aftale nærmere.

Ovenstående gymnasieelever har alle instruktør 1 og nogle af vores 3.g’ere har instruktør 2.

Det er eleverne uddannet i

Eleverne har fået instruktøruddannelsen som supplement til den sejlundervisning som de har fået i blandt andet Laserjolle, Europajoller, 29’ere, katamarer, J70 og DS 37’ere.

I løbet af de sidste sæsoner har gymnasieeleverne også deltaget med et hold i den Dansk Sejlsportsliga

Johan Søgaard Hoff har i en årrække stået for Dansk Sejlunions instruktør 1 uddannelse og vil sammen med din klub sammensætte et interessant program for dagen.

content-loader
content-loader
content-loader