Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Motorerne V6 og V8 motorer har en brugervenlig servicelem i toppen. NOget, der giver mulighed for oliecheck og, om nødvendigt, efterfyldning uden at tage kappen af. PR-foto

Red Dot Designpris til Mercury V6- og V8-påhængsmotorer og V8 AMS Verado

I april modtog virksomheden designprisen Red Dot Design for designet på V6- og V8-fourstroke-påhængsmotorerne samt V8 AMS Verado-motoren. Red Dot Design-prisen er en af de mest eftertragtede priser, der kan opnås indenfor design af bådmotorer.

Af Troels lykke |

- Vi er beærede over at modtage Red Dot Design-prisen, fortæller præsidenten for Mercury Marine, Chris Drees.

- Designprisen betyder, at vi tilhører eliten indenfor design og forretningsudvikling, og at vores V6- og V8-motorer fortjener denne ære. Begge motortyper er blevet vel modtaget fra brugerne, og den succes vidner om det gennemgribende designarbejde, vores ingenører og produktudviklingsteams har lagt. Det er kort sagt verdensklasse.

Sådan skriver Mercury Marine Danmark i en pressemeddelelse til Motorbaadsnyt.dk.

Mercury Marine introducerede sortimentet af V6-motorer ved Miami Boat Show i 2018, og V8-modellerne blev introduceret i maj måned samme år.

Olietjek med kappen på

Nogle af de mange finesser, der differentierer disse motorer, er de brugervenlige indstillingsmuligheder, som giver en uovertruffen komfort.

Ydermere roses motorerne for den brugervenlige servicelem i toppen af motoren, der giver mulighed for oliecheck og, om nødvendigt, efterfyldning uden at tage kappen af.

Red Dot Design-prisen gives til kombinationen af det bedste design og bedste forretningsudvikling. Prisen gives til virksomheder, der ønsker og forstår at differentiere deres produkter gennem design. Udvælgelsen foretages gennem overvejelser omkring udvalg og præsentation.

Design er en del af produktudviklingsstrategi

- Design vil fortsat være en del af vores produktudviklingsstrategi, fortæller Todd Dannenberg, øverste direktør for industrielt design hos Mercury Marine, og uddyber:

- Vi ved, vore kunder holder utroligt meget af disse modeller, som er blevet vel modtaget på alle markeder. At vinde endnu en designpris på disse motorer er helt fantastisk.

Tilbage i 2019 modtog Mercury Marine designprisen iF (International Forup Design) for V6-serien af påhængsmotorer. Samme serie modtog i øvrigt også NMMA-innovationsprisen ved Miami Boat Show i 2018.

Mercury Marine Danmark har fået fat i ekstra modeller af V6-motorer i str. 175 hk – 225 hk.

Fakta:

Str. V6: Fra 175 hk – 225 hk

Str. V8: Fra 250 hk - 300 hk

VesselView: Inkluderet

Design- og innovationspriser: NMMA (2018), iF (2019), Red Dot (2020)

Læs mere om motorerne

content-loader
content-loader
content-loader