Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det koster 1.500 kroner at deltage i DM-sejladsen. En pris, der dækker brug af kran, havneplads fra fredag eftermiddag til mandag formiddag, trailerparkering, moleøl efter dagens sejladser samt morgenmad og smør-selv-madpakke for fire personer pr. båd lørdag og søndag. Arkivfoto

J/80'erne sejler DM i Nivå til august - tilmelding åben

Trods corona har J/80-klubben valgt at finde sin danmarksmester den 22. og 23. august. Det er muligt at tilmelde sig uden ekstragebyr frem til fredag den 14. august.

Af Sara Sulkjær |

Aflyste kapsejladser, begrænsede træningsmuligheder og udskudte generalforsamlinger. Årets sejlsæsonen fik en uventet begyndelse, da Danmark i midten af marts pludselig lukkede ned:

- Starten på sæsonen 2020 har været alt andet end normal på grund af corona-lockdown. Heldigvis er reglerne nu blevet lempet så meget, så vi kan se frem til at få afholdt stævner igen, skriver en glad Claus Rindom, formand for den danske J/80-klasse, i et nyhedsbrev til medlemmerne.

Uvished omkring corona-regler

Lempelserne betyder, at Danmarks bedste J/80-sejler kan findes i august. Lørdag den 22. og søndag den 23.  august sætter sejlerne hinanden stævne i Nivå, hvor årets danmarksmesterskab løber af stablen. 

Et stævne, der må afvikles efter de på daværende tidspunkt gældende restriktioner - hvad disse nøjagtigt indbefatter, må selv statsminister Mette Frederiksen spå om:

- Regler for covid-19 sejlads som defineret af Dansk Sejlunion kan være gældende under stævnet. Det vil blive medtaget i sejladsbestemmelserne, hvis det vil være gældende under stævnet, forklarer arrangørerne om usikkerheden omkring corona-reglerne.

Håber på ti sejladser

To sejldage har J/80'erne til at finde deres danmarksmester, da der udelukkende sejles lørdag og søndag. Begge dage forventer arrangørerne at afvikle fem sejladser. 

Se programmet over DM-dagene her:

Torsdag:
Kl. 17.00 - 19.00: Bureauet er åbent for registrering

Fredag: 
16.00 - 20.00: Isætning af både med betjent kran

Lørdag: 
8.00 - 9.30: Bureauet er åbent for registrering

10.00: Forventet første start

Søndag:
8.00 - 9.30: Bureauet er åbent

9.30: Forventet første start

15.00: Der startes ikke sejladser efter dette tidspunkt

Læs mere og tilmeld dig danmarksmesterskabet her.

content-loader
content-loader
content-loader