Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Norsk sejler får blæst sejlene ud. Redningsselskappet skriver: Flere både har i dag fået problemer i vinden. Her fra rs ′′ Inge Steensland ′′ der måtte hjælpe en sejlbåd udenfor Tromøya. Den danskeferja mellem Hirtshals og Kristiansand er aflyst i aften. Vi opfordrer sejlere til at gøre som farvelinje. Bliv i havnen. Foto: T. Sundsdal/Redningsselskapet

Pas på den hårde vind og bliv måske i havn: Se redning af norsk sejlbåd - rullestorsejl blæst ud

Det bliver det ved med i den kommende uge, hvor vejrmeldingerne lover hård blæst. SejlSikkert anbefaler forberedelser, og måske er det bedre at blive i havn i blæsten. Norsk sejlbåd kæmpede i store bølger og vild kuling. Se norsk redningshold i aktion.

Af Troels Lykke |

Weekenden var blæsende, og der er fortsat varslet hård vind med vindstød op til 17 m/s i den kommende uge.

Se norsk sejlbåd i store problemer, filmet af det norske Redningsselskapet.

Det kan skabe nogle alvorlige situationer på vandet for både sejlere, SUP’ere og kano- og kajakroere, og derfor opfordrer SejlSikkert, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, til, at man tager sine forholdsregler. 

- Den vindstyrke, vi oplever i disse dage, er en udfordring for selv erfarne sejlere, og derfor bør man overveje, om man overhovedet behøver at sejle, hvis det er hårdt vejr, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, og fortsætter:

- Det er ikke en skam at blive i havn. Det er tværtimod at tage skipperansvar. Sejlads i hårdt vejr er ikke i sig selv farligt, men det kræver ekstra planlægning, ressourcer og udstyr – og naturligvis at alle ombord bærer redningsvest. Vi ved fra vores observationsstudier, at hvis man er en gruppe på vandet, og den ledende person bærer redningsvest, så er chancen for, at de andre gør det samme, væsentligt større. Vær derfor et godt forbillede for dine sejlvenner.

 

I den seneste uge har der været flere eksempler på, at folk er blevet reddet op af vandet, blandt andet i Dragør, hvor en sejler faldt over bord grundet den kraftige vind. Manden havde ikke vest på og måtte reddes i land af en helikopter.

- Som sejler skal man være åben for ændringer i ruten, og det er dumt at løbe en unødig risiko. Bliv hellere en dag ekstra i sikker havn og find på noget hyggeligt på land, som du og familien kan foretage jer, siger Sten Emborg og uddyber:

- Beslutter du dig for at sejle i den kraftige vind, så vær sikker på, at du er godt forberedt og kender din båd og dit udstyr. Reb sejlene i god tid, så du har bedst mulighed for at kontrollere båden, og sørg på forhånd for, at mandskabet ombord har kompetencerne til at hjælpe, hvis situationen spidser til.

Sådan forbereder du dig til sejlads i hårdt vejr
http://www.soesport.dk/Sider/Artikler/Kom-sikkert-hjem-i-hårdt-sejlvejr.aspx

Tjek vinden på SejlSikkert appen
Tjek vindretningen og få seneste vejrmeldinger på appen ”SejlSikkert”.

Slå alarm med SejlSikkert Alarm appen
Download SejlSikkert Alarm Appen og start tracking før du sejler ud. Med appen på din mobil kan du hurtigt slå alarm, hvis du har brug for assistance.

Med et enkelt tryk i appen kan du ringe efter hjælp, og du opgiver automatisk din position, så redningsmandskabet kan komme direkte til stedet og undgår unødig eftersøgning.

For yderligere information kontakt venligst
Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, mobil: 91 37 62 19, sem@dma.dk

content-loader
content-loader
content-loader