Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det var en båd som denne her Finnmaster Pilot 7, som blev fundet. Foto: Troels Lykke

Finnmaster Pilot 7 fundet i forbindelse med svindel for 10 mio. kroner

I en omfattende sag om bedrageri for 10 millioner kroner er det lykkes Midt- og Vestjællands Politi at finde en båd, der har været efterlyst i forbindelse med efterforskningen. Båden blevet fundet i Nødebohuse i Hundested.

Af Troels Lykke |

Båden, der er af typen Finnmaster Pilot 7 Weekend, blev efterlyst onsdag, hvor politiet i en pressemeddelelse bad borgere om hjælp til at komme med oplysninger i sagen. Det skriver politiet.

I sagen har en nu varetægtsfængslet 30-årig mand fra Næstved, som politiet betragter som hovedperson, misbrugt flere personers identiteter og brugt falske dokumenter til at købe en lang række varer og solgt dem videre til privatpersoner på hele Sjælland, skriver TV 2 Øst.

Ejeren har fået båd retur

Heriblandt altså båden, som er blevet fundet i Nødebohuse i Hundested.

Båden er blevet afleveret tilbage til ejeren, oplyser politiet.

Politiet leder fortsat efter en vinrød varebil af mærket Ford Transit Custom, som er monteret med gule blink i kølergitter på fronten, bagpå og på taget, og ni varmepumper af mærket Vølund til en anslået værdi af 1,2 millioner kroner.

Kilde: TV 2 Øst

content-loader
content-loader
content-loader