Så sker det igen: Jolle driver fra land og udløser redningsaktion
Et større antal køretøjer fra Beredskab Fyn og Fyns Politi var fredag morgen i aktion ved Nyborg. Politiet frygtede en drukneulykke, da der blev fundet en ubemandet drivende jolle i fjorden.
Af Troels lykke |
- Vi stod klar med en redningsbåd og dykkere, fortæller indsatsleder fra Beredskab Fyn Nikolai Clausen til TV 2 Fyn.
Jollen blev fundet drivende i Holckenhavn Fjord ved Dyrehavevej, og det fik politiet til at sende en drone i luften for at lede efter eventuelle personer i vandet.
Men efter en kort eftersøgning og undersøgelse af jollen kunne politiet slå fast, at jollen blot havde revet sig løs og var gledet til havs.
Kilde: TV 2

