Verdens største flydekran kan løfte 20.000 tons
Flydekranen Sleipnir er designet med to kraner, der hver har en løftekapacitet på 10.000 tons. 400 sømand kan overnatte på fartøjet.
220 meter i længden og en bredde på 102 meter.
Imponerende mål, der tilsammen gør Sleipnir til det største kranfartøj i verden. Det skriver ejerne af rekordholderen, hollandske Marine Contractors, på deres hjemmeside.
Helikopterplads og ni redningsbåde
Den enorme plads er udnyttet, således at to store kraner, der tilsammen råder over en løftekapacitet på 20.000 tons, har fundet plads ombord.
En løftekapacitet, der primært skal anvendes i offshore-industrien, hvorfor der også er gjort plads til en helikopter, enten en Augusta Westland EH101 eller en Sikorsky S-92, på dækket.
Om læ findes desuden en række enkelt- og dobbeltkahytter, hvorfor i alt 400 mænd kan have deres gang på fartøjet. Til de mange besætningsmedlemmer er installeret ni redningsbåde, der hver kan rumme 70 personer.
Aktion nær Norge
I denne uge var den enorme kran så for første gang i aktion i Nordsøen.
Et 15.300 tons tungt overbygningsmodul skulle her installeres på en platform i Nova-feltet, der befinder sig omkring 120 kilometer nordvest for norske Bergen.
Det skriver Maritime Danmark, som også viser videoklip fra aktionen her.
Kilder: Marine Contractors og Maritime Danmark