Gå til hoved-indhold
Test
Storsejlet har fået større kappe. Foto: Troels Lykke
Test
Foto: Troels Lykke
Test
Test
Test

Arcona 345 er velsejlende viser minbaad.dk test i Tyskland - se video

Den 10,4 meter lange svensker er en performance-cruiser, der har alt det lækre, som sejlere efterlyser med kulfiberrat, bundramme i stål, lys aptering, vakuumstøbt skrog. Samtidig sejler den godt viste test i Laboe i Tyskland.

Af Troels Lykke |

Den svenske Arcona 345 leveres standard med rorpind, men kan også købes med dobbeltrat. Og netop dobbeltrat havde vi på da vi forleden testede i Laboe, der ligger lige overfor den olympiske havn i Kiel.

Der var frisk vind og vi burde have rebet, men det gik fint alligevel på båden, der er levende, men samtidig er der også kontrol på roret.

Båden er udstyret med fire Harken-spil, to 46 STA og to 40 STA.

Ni styks Arcona 340 i Danmark

I Danmark er der solgt ni styks af Arcona 340, nu er en Arcona 345 på markedet. En båd, der nu har vinduer i skroget og vant, der er rykket frem, så vantene ikke tager plads i kahytten. Samtidig sejles båden nu med fok.

Størrelsen af båden rammer rigtigt godt ind i det danske marked, hvor der sælges mange af disse både, som passer fint til de danske havne og ikke stikker for dybt. Denne model stikker 1,95 meter, som standard og 1,80 i turudgaven.

Arcona-designer døde af kræft

Skroget på Arcona 345 er designet af Stefan Qviberg tragisk døde af kræft sidste år, får to kahytter og ét toilet agten. Skroget er dog gjort lidt lavere, skabt af en designer vi ikke kender.

Fremme i forkahytten bliver der god skabsplads, lover Arcona Yachts. Båden bliver med andre ord traditionelt indrettet.

Sejlarealet er nu større på storsejlet med større kappe og forstaget er flyttet højere op på masten, og den skulle være hurtigere på kryds, ifølge Arcona Yachts idémand, Torgny Jansson.

I bunden af artiklen kan man se vores test i Tyskland i denne måned.

Arcona 345:

Længde, overalt: 10,40 m

Længde, vandlinje: 9,80 m

Bredde: 3,45 m

Dybgang:  standard 1,95/ 1,80 m (lavere køl)

Vægt: 5.200 kg

Mastehøjde: 17,70 m

Storsejl: 41,1 m2

Fok: 107% / 33,5 m2

Spiler: 120 m2

Asymmetrisk spiler: 120 m2

Motor Yanmar: 3YM20C

Sail Drive: SD25

Dieseltank: 100 liter

Pris:  fra 1,7 til 2,1 mio. kr.

CE Category: A-Ocean

Forhandler: Skovgaard-Mortensen, Hundige

content-loader
content-loader
content-loader