Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arkivfoto: Troels Lykke

Læserbrev: Lad os få en retfærdig speedbådsbekendtgørelse

Det er farten, der er farlig - ikke bådens skrogform, længde, motoreffekt eller potentielle fart. Det er samtidig føreren, der er ansvarlig for farten. Sådan skriver Duelighedsklubben i et læserbrev til Motorbaadsnyt.dk

Af Troels lykke |

Benjamin Kristensen, Duelighedsklubben

Er det muligt at forenkle speedbådsbekendtgørelsen, så alle kan forstå den, så politiet kan kontrollere effektivt, så domstolene ikke spilder deres tid, og så forsikringsselskaberne ikke suger hele bådbudgettet ud af fritidssejlerne?

Svaret er JA!

Duelighedsklubben vil foreslå §1 i en revideret udgave af speedbådsbekendtgørelsen formuleret således:

"Bekendtgørelsen finder anvendelse for førere af alle fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter som SEJLER (altså ikke KAN sejle) mere end 20 knob over grunden."

Det er farten, der er farlig - ikke bådens skrogform, længde, motoreffekt eller potentielle fart, og det er føreren, som er ansvarlig for farten. Holder man sig under 20 knob SOG, skal der ikke være krav om et højhastighedsbevis og en dyr forsikring med objektivt ansvar.

For bådføreren bliver det nemt og sikkert at overholde lovgivningen. Man indstiller sin GPS til at alarmere, når farten nærmer sig 20 knob SOG.

Dette vil gøre politiets og domstolenes arbejde langt mere effektivt, idet man først kontrollerer førerens højhastighedsbevis og forsikring med objektivt ansvar, når farten er MÅLT til mere end 20 knob SOG.

Jeg ved, at politiet allerede samarbejder ved fartkontroller med Marinehjemmeværnet, som laver solide radar-fart-målinger, der holder som bevis i byretten.

Man straffer jo heller ikke den bilist, hvis bil KAN køre 200 km. i timen, men den bilist som beviseligt KØRER 200 km. timen.

Glade sejlerhilsner
DUELIGHEDSKLUBBEN
Benjamin Kristensen, bestyrelsesformand

content-loader
content-loader
content-loader