Bådelauget i Kerteminde vil bevare glasfiberens guldalderbåde fra 60'erne og 70'erne
Formålet med bådelauget er for det første fællesskab på tværs af køn og alder og for det andet at bevare glasfiberens guldalderbåde fra 1960’erne og -70’erne. Derudover ønsker lauget at fremme maritim dannelse, herunder at man lærer at begå sig til søs og i havn, tage ansvar og forstå, hvad det vil sige at være i samme båd.
På Bro 1 i Kerteminde er der et godt miljø for småbåde, og det er kun blevet bedre. Her findes fine eksemplarer af klassiske småbåde, ligesom broen naturligvis er hjemsted for det meste af Folkebådsflåden i Kerteminde.
Siden juli er der kommet yderligere aktivitet på broen med Bådelauget Kerteminde, fortæller medstifterne Jens Wellejus og Martin Wiedemann til Minbaad.dk.
Unge fik ilddåb
Bådelauget er stiftet af en gruppe sejlere med masser af sejlerfaring, som er gået sammen om en vision om sejlads som et tilgængeligt fællesskab for alle, uanset deres vej ind i sejlsporten, alder eller køn.
Altså et interessefællesskab på tværs, som ikke er så almindeligt i mange af de fritidsaktiviteter, vi ellers har til rådighed. Hvis du er 13 år eller ældre, er du velkommen ombord.
Siden starten af juli, hvor bådelauget købte en Duet 25 i Vordingborg og sejlede den hjem som flagskib og foreløbig eneste, er bådelauget vokset til i alt 14 mennesker, og der er blevet sejlet godt 600 sømil i de nu to både. En Hurley 18 blev leveret tilbage fra et langtidsudlån og sejlet fra Køge til Kerteminde af to unge sejlere, der dermed fik deres ilddåb udi en 120 sømils ekspedition.
Der er blevet sejlet flittigt: Typisk to gange om ugen gennem det meste af sæsonen, og der sejles vinteren igennem.
I takt med det svindende lys er besætningerne blevet vant til at sejle den sidste time i efterårsmørket, og de mange naturoplevelser, gode snakke ombord og to weekendture har virkelig rystet laugsfællerne sammen i et positivt harmonisk fællesskab.
Tre aktive skippere
Bådelauget har udklækket den første skipper blandt medlemmerne i form af Chrestina Halager Thomsen, som i dag også indgår i det stiftende ejerlaug.
Dermed har lauget i øjeblikket tre aktive skippere, der gør dem i stand til at tilbyde masser af muligheder for at komme ud at sejle. Sømandskab, boathandling, sejltrim og navigation bliver trænet og udviklet sidemandsoplært og i forhold til den enkeltes tempo og ambition.
Bådelauget har netop indgået en aftale med spejderne i Kerteminde og fået overdraget deres to både, som henstod ubenyttet i årevis. Den ene bliver skrottet, mens den anden vil indgå i den aktive flåde som søsterskib til bådelaugets Hurley 18. En Drabant 22 er en fjerde båd, som skal restaureres i vinter.
Da nogle af medstifterne Jens Wellejus og Martin Wiedemann forleden gjorde status, var det med konstateringen, at medlemmerne er godt opdraget allerede: De skriver trofast logbog efter hver tur, tracker turene på Keepsailing og bruger kort og kompas. Der sejles fortsat på samme opladning af batteriet ombord til lanterner og kahytsbelysning.
Ingen sejlklub
Formålet med initiativet er ikke at gå hverken sejlklubber eller sejlerskoler i bedene.
- Vi er hverken det ene eller det andet. Men vi er et velment direkte fællesskab omkring nogle fine gamle både, som vi holder af, og man kan også lære at sejle sammen med os, forklarer lauget til Minbaad.dk.
Skulle nogle føle sig ansporet til at gå til eksamen og tage et duelighedsbevis på et tidspunkt, vil stifterne blot være glade og stolte over at have befordret deres udvikling.
Formålet er nemlig for det førstefFællesskab på tværs af køn og alder, dernæst bevaring af glasfiberens guldalderbåde fra 1960’erne og -70’erne, mens det sidste mål omhandler fremmelse af maritim dannelse. En dannelse, der blandt andet indbefatter, at man lærer at begå sig til søs og i havn, tage ansvar og forstå, hvad det vil sige at være i samme båd.
Bådelauget sender ofte “live fra Storebælt” på Facebook, når de er på tur, og formidler gladeligt deres oplevelser på sociale medier til andre interesserede. Målet for 2021 er at nå op på i alt 20-25 medlemmer, og der er kapacitet til cirka 40 i den kommende sæson.
Ambitionen er at videreudvikle konceptet og skalere det til andre havnebyer med små celler á 2-4 både og mulighed for at komme på “taskesejlads” hos hinanden og låne både i andre egne af Danmark i weekenderne.
Fra bog til virkelighed
Bådelauget blev til som en realisering af Martin Wiedemanns vision om, at sejlglæden er ligefrem proportional med lidenheden af båden, som er hele omdrejningspunktet i hans bog Pocket Cruising & Mikroeventyr fra 2019.
Målet er at genskabe respekten for og glæden ved de mange fine småbåde fra 1960’erne og -70’erne og dermed bevare dem og give dem nyt liv og værdighed. Bogen udgives i december i en udvidet udgave på engelsk.
Læs mere om bådelauget i Kerteminde.