Voldsomt vejr har ramt Danmark - vandstanden stiger med op til tre meter
Har båden fortsat vand under kølen, kan en havnetur søndag være en oplagt idé. Sejlere langs vestkysten er - præcis som i foregående weekend - ekstra udsatte.
Kraftig blæst og forhøjet vandstand sender bådejerne tilbage på arbejdsmarkedet og de yngre sejlere tilbage i klasselokalerne.
Dermed slutter ferien præcis, som den startede i foregående weekend. En weekend, der ligeledes var præget af stærke vinde og forhøjet vandstand.
Det skriver DMI, som har udsendt kategori 1-varslen 'voldsomt vejr' for store dele af landet.
Pause søndag eftermiddag
Mens vinden natten til søndag er steget i styrke fra sydvest, særligt langs Vestkysten, forudser meteorologerne fra DMI, at blæsten i løbet af søndagens første halvdel blot vil tiltage yderligere.
Hård kuling med vindstød af stormstyrke fra sydvest er på programmet, mens man ved kysterne lokalt kan forvente stormende kuling.
I løbet af eftermiddagen falder vinden en smule, hvilket efterlader sejlerne med en oplagt mulighed for et havnetjek, hvorefter vinden mandag morgen atter tager til i styrke.
Fortsat usikkerhed
Med de kraftige vinde fra sydvest stiger vandstanden langs kysterne, hvor bådejerne langs den jyske vestkyst atter kommer på hårdest prøve.
Mellem 2,5 og 3 meter forhøjet vandstand ventes i Vadehavet, mens sejlerne ved den centrale vestkyst må forberede sig på en stigning på mellem 1,9 og 2,25 meter.
I Limfjorden stiger vandet, hvis de foreløbige prognoser holder, mellem 1,2 og 1,6 meter:
- Der er fortsat nogen usikkerhed hvad angår vindstyrke og vandstand. Det skyldes, at bare mindre ændringer i lavtrykkenes bane og udvikling kan betydning i forhold til vindens styrke og retning, og dermed også vandstanden, forklare vagtchef hos DMI, Frank Nielsen, på DMI's hjemmeside.
Kilde: DMI