America's Cup: 2. generations AC75 forventes at kunne sejle 60 knob
England og USA satser på flade skog, mens Italien og New Zealand satser på dybere skrog i deres 1. generationsbåd. Nu er de nye 2. generationsbåde på plads i New Zealand, hvor der i 2021 sejles America's Cup. «Te Aihe» væltede forleden med 50 knobs fart.
Nu har de fire America's Cup hold deres 2. generationsbåd færdig. De fire AC75ere befinder sig nu i Auckland, men de vil først sejle senere i oktober, fortæller seilmagasinet.no.
Det forventes at det bliver bådenes foils, som bliver afgørende. England og USA har satset på flade skrog, mens Italien og New Zealand satser på dybere skrog på deres 1. generationsbåde.
Det er ventet at de nye både bliver hurtigere og vil kunne opnå en topfart på 60 knob.
Bådene sejler næsten tre gange vindens hastighed, det vil sige at båden sejler næsten 20 knob i 4 m/sek.
Væltede med 50 knobs fart
Fornylig kulsejlede «Te Aihe», første generations AC75 til Emirates Team New Zealand.
Den dykkede i vandet under hårde vindforhold, mens den foilede 50 knob. Båden tippede over på siden og blev liggende med masten i vandet. AC75eren blev dog hurtigt rejst. Det er anden gang at «Te Aihe» kuldsejler.
17. december starter America’s Cup World Series i Auckland.