Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
"Best Rebuilt Yacht"-awarden blev uddelt online den 13. november. Foto: Royal Huisman

131-fods skonnerten Vagrant kåret som årets bedste renoveringsprojekt

I 2017 blev den 100 år gamle sejlbåd sat på værft i Holland. Resultatet er imponerende og hædres nu med prisen "Best Rebuilt Yacht". Få link til video og billeder af projektet.

Af Sara Sulkjær |

Året er 1913, og den imponerende, 131 fod lange skonnert Vagrant forlader hallerne hos det verdenskendte, amerikanske værft, Herreshof.

Over 100 år senere sætter sejlskibet igen kurs mod et værftsophold på landjorden. Denne gang for at gennemgå en fuldstændig renovering, der skal give båden med de smukke linjer nyt liv. 

Klar besked fra ejeren

Det er Vagrants ejer, der i 2017 sender båden på værtsophold hos Huisfit, Royal Huisman-værftets renoveringsafdeling. Beskeden er klar:

"Rekonstruer Vagrants storslåede elegance og stil - indvendigt og udvendigt - med den yderste respekt og omhu for hendes ydre, der afspejler de sidste årtiers familieejerskab. Genopbyg også Vagrant med de fineste materialer og mest avancerede systemer for at sikre en fornuftig, ubesværet og sikker sejlads, der gør det muligt at sejle med en lille og glad besætning. Kort sagt skal Vagrant være i stand til at fungere for endnu hundrede år."

Med den besked trækker medarbejderne på det hollandske Huisman-værft i arbejdstøjet. I horisonten lurede en renovering, der på mange måder grænsede til en nybygning. Et for nogle uoverskueligt projekt, men ikke desto mindre et projekt, der i år blev afsluttet med et imponerende resultat.

Endnu 100 år venter

Faktisk blev resultatet så godt, at værftets arbejde nu hædres med  'Best Rebuilt Yacht'-awarden, der i år uddeles for femtende gang. 

- Dommerne var meget imponerede over det detaljerede arbejde, der utvivlsomt har været med til at bevare denne storslåede yacht i mindst 100 år, understreger juryen i deres rapport.

Se billeder og video af renoveringen af Vagrant hos Royal Huisman her.

content-loader
content-loader
content-loader