Quantcast
Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

Sejler skubbes i vandet under voldsom kollision i Caribien - se video

Deltagerne ved Superyacht Challenge Antigua holder vejret, da en yacht under høj fart påsejler en anden kapsejler. En gast blev efterfølgende bragt til sygehuset med indre blødninger.

Af Sara Sulkjær |

En spændende, venskabelig event.

Således beskriver arrangørerne af regattaen Superyacht Challenge Antigua deres stævne, der blev sejlet fra den 9. til 14. marts - og de fik ret. 

Bagbord-/styrbord-situation

En dramatisk bagbord-/styrbord-situation fik adrenalinen til at pumpe på højtryk i Caribien, da superyachten Svea under høj fart kolliderer med JClass Topaz. 

Her rammes en gast direkte af bådens stævn og skubbes kraftigt i vandet, mens de øvrige besætninger måbende ser til:

- En af vores besætningsmedlemmer ligger på sygehuset med brækket ribben og indre blødninger, men ellers ok, forklarer Magnus Woxén, taktiker på JClass Topaz, til svenske Hamnen.

Se den dramatisk kollision i videoklippet fra Mundo Náutica øverst i artiklen.

Kilder: Superyacht Challenge Antigua og Hamnen

content-loader
content-loader
content-loader