Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Thomson i Hugo Boss førte i Vendée Globe, da han krydsede Ækvator

Og den britiske sejler fører stadig, nu med 50 sømil foran Dalin. Se video fra den hektiske kahyt, hvor Alex Thomson styrer båden fra. Han har på 10 dage sejlet 13 procent af distancen og mangler 'kun' 21.018 sømil til mål.

Af Troels Lykke |

Alex Thomson har krydset Ækvator og sejler nu på den sydlige hemisfære (halvkugle), mens han fører i Vendée Globe.

Onsdag krydsede han Ækvator i Hugo Boss efter 9 dage, 23 timer og 59 minutter, siden starten gik i Frankrig.

Britten har dermed krydset det lumske Stillebælte og er lige nu 22,32 sømil foran Thomas Ruyant i LinkedOut, viser www.vendeeglobe.org/en/ranking.

Lettet over Stillebæltet

Om at komme gennem Stillebæltet, siger han på sin hjemmeside:

- Jeg er altid desperat nervøs for at tabe i the Doldrums (Stillebæltet.) Så jeg er meget glad for at have gjort det hurtigt. Nu fører jeg, og er præcis der, hvor jeg kan lide at være.

33 skippere startede den 24.000 sømil lange sejlads søndag 8. november i Les Sables d’Olonne i Frankrig.

Én båd er ude efter en knækket mast. Thomson håber på at sejle rundt på cirka 70 dage. 

Se ham her sejle i hårdt vejr på dag 6.

Se, hvor bådene er: vendeeglobe.org/en/tracking-map

content-loader
content-loader
content-loader