Henriks 14 år med Tanimara - et skib der sejlede med flygtninge - nu sælges det
Henrik Friis Harvig har haft 14 gode år på og med Tanimara. Nu er det tid til at tage hul på et nyt kapitel. Et kapitel med hus, have og huler i træerne. Derfor skal Tanimara videre på nye eventyr. Henrik fortæller her om Tanimara. Cille Rosentoft interviewer.
Tanimara er ikke et hvilket som helst skib. Tanimara er bygget i 1935, har sejlet flygtninge under 2. verdenskrig og i 1970 blev hun købt af en tysk rigmand med drømme og visioner.
Han byggede på det indtil midt 80’erne, hvor han gik konkurs. Banken overtog Tanimara, som efterfølgende blev købt af en anden tysk mand.
Det var denne tyske mand, som Henrik mødte i 2006 og satte en underskrift på et papir hos.
En underskrift, som satte retningen for hans liv de næste 14 år. Da Henrik købte Tanimara i 2006, lå alle tegninger klar. Det var som et gigantisk puslespil, der skulle samles.
Gråt træværk med mos på
Henrik var 28, arbejdede som maskinmester og var fri til at leve sit liv, som han ville.
Men skæbnen ville, at han en dag tog til Rødby Havn. Ved havnens bådværft lå Tanimara på land og så virkelig ynkelig ud. Under telt og presenning, der hang ned, kunne Henrik ane en smule gråt træværk med mos på.
Han blev nysgerrig. Det er denne nysgerrighed, der gør, at vi nu sidder her på Tanimara og snakker om 14 år, der gik, og om hvordan det nu er tid til at tage hul på et nyt kapitel.
Der gemte sig en skat
Den dag i 2006 lånte Henrik en seks meter lang stige og kravlede ombord:
- Der gemte sig en skat. Jeg var helt solgt. Det skal jeg ha’! Jeg var ikke i tvivl, siger Henrik og fortæller, at han egentlig i første omgang kiggede på Tanimara for en ven, som ledte efter båd. Men det ændrede sig.
Efter første besøg ombord gik det hurtigt. Henrik mødtes med sælger, som var håndværker, og som havde bygget på Tanimara siden 80’erne.
Alle plantegninger lå klar, men projektet var gået i stå for ham. Henrik kunne overtage det hele og fortsætte. Som en vigtig del af kontrakten, fik Henrik skrevet ind, at sælger skulle hjælpe med at samle det gigantiske puslespil.
- Jeg mødtes med sælger, som efterfølgende sagde, at han ikke var i tvivl om, at jeg var den rigtige køber. Han kunne se “fire in my eyes”, forklarer Henrik, der fortsat har kontakt med sælger, som har været på besøg på Tanimara mange gange efterfølgende.
- Han får tårer i øjnene, når han kommer ombord, påpeger den nuværende ejer.
Et skib til låns
Nu har Henrik været ejer af Tanimara i 14 år. Der er kommet kone og børn til, en skilsmisse og en masse dejlige sejlture er det også blevet til. Nu er det tid til et nyt kapitel.
Men hvorfor får man lyst til at sælge et skib som Tanimara? Det kan umiddelbart være lidt svært at få øje på en god grund - specielt en dag som den dag, hvor jeg besøger ham ombord. Solen skinner, København summer i baggrunden, dækket skinner nypudset, og Henriks håndklæde og badetøj hænger til tørre efter morgenens badetur.
Det er ganske simpelt for Henrik. Han er klar på et nyt kapitel:
- Nu skal der ske noget andet. Jeg vil gerne have en have og bygge en hule i et træ til mine børn. Nu er der gået 14 år. Det har været et fedt kapitel, men nu er det tid til noget andet.
Henrik kigger rundt i den store salon og fortsætter:
- Jeg har haft det her skib til låns. Det skal også være her om 100 år. Jeg har bare været en værge i en periode, og nu er det en andens tur. Jeg håber, at dem, der køber Tanimaram bliver nogle, som gerne vil have mine gode råd. Jeg kender hver en lille dims og hver en krog. Jeg vil hellere end gerne rådgive og hjælpe og på den måde sende Tanimara godt videre.
En anden levemåde
Årene på Tanimara har budt på store oplevelser og lange somre med en masse venner ombord. Hverdagen ombord på Tanimara har givet Henriks børn på 6 og 9 år et meget naturligt forhold til havet.
De fanger krabber efter skole, og der findes ikke skærme ombord. Der er altid noget at lege med ombord på Tanimaram og for Henrik har det været vigtigt at vise sine børn, at der findes andre måder at leve på.
At livet er andet end firkantede lejligheder. Nu har han vist dem, at man godt må leve på en anden måde. Nu er han - og ungerne - klar til en anden slags liv.
- Nu skal Tanimara sendes afsted. Det bliver selvfølgelig svært. Men nu glæder jeg mig til at være gast i en periode. Jeg glæder mig til at være ham, der kommer med en pose øl og lader andre have ansvaret. Så skal jeg helt sikkert have et nyt skib på en tidspunkt. Men for nu står den på noget andet.
Tanimara skal videre til en ny ejer som får “ild i øjnene”, og Henrik skal tage hul på et nyt kapitel, hvor det meste af livet foregår på land. Det er en heldig ny ejer, som skal tage hul på et nyt kapitel ombord på Københavns smukkeste skib.
Fakta:
Tanimara betyder “Den ensomme i vinden fra nord”.
Hun er 20,5 meter med bovspryd - men den officielle opmåling fra Søfartstyrelsen siger lige under 15 meter, og der er derfor ikke krav om Yachtskipper-bevis.
Tanimara ligger ved Amerikakaj i København og pladsen følger med skibet.
Der kan læses meget mere om Tanimara på www.tanimara.dk eller gå en tur ned forbi Amerikakaj. Tanimara er ikke lige til at overse.