Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Felix Jacobsen, Lukas Mohr og Frederik Klakk Jeppesen vinder computer-sejlads

I aftes vandt Team Denmark turneringen Last Is Out Regatta foran de tidligere verdensmestrene fra Frankrig. Det danske hold bestod af KDY'erne Felix Jacobsen og Lukas Mohr samt Frederik Klakk Jeppesen fra Sønderborg Yachtclub.

Af Troels lykke |

Formatet Last Is Out er simpelt opbygget. Et hold har tre spillere, og hold fra hele verden kan deltage i computersejladsen. Et dansk hold må dog kun bestå af danske spillere, og det samme gælder for de andre nationer.

Alle holdene sejler mod hinanden i de velkendte J/70’ere. Der sejles gentagende mindre sejladser efter hinanden af omkring syv-ni minutters varighed, indtil der kun er to hold tilbage.

Én regel gælder for alle sejladserne: Den sejler, som kommer sidst, ryger ud, og det gør resten af hans hold også. Ender man på sidstepladsen i et race, er man dermed definitivt ude i kampen om guldfinalen.

Regerende verdensmestre udfordret

Efter 12 races lykkedes det Team Denmark at slå det franske hold. Et fransk hold, der ellers havde alle forudsætninger for at nå guldfinalen og tage sejren.

Det franske hold, som både havde verdensmestrene fra 2018 med på holdet samt sølvmedaljetager fra VM i 2019, kunne dog ikke slå de danske stjernesejlere.

Guldfinalen var utrolig spændende, og endte til danskerne fordel med en 3-1 sejr.

- Vi starter som underseedet! Vi laver nogle små fejl, som koster os dyrt i de indledende sejladser – men vi havde is i maven! Vi kom i bund og grund bedst ud af nærkampssituationerne, når det virkelig gjaldt, fortæller en af Danmarks bedste e-sejlere, Lukas Mohr.

Se eller gense sejladsen her.

Team Denmark bestod af:

Felix Jacobsen, medlem af Kongelig Dansk Yachtklub

Lukas Mohr, medlem af Kongelig Dansk Yachtklub og

Frederik Klakk Jeppesen, medlem af Sønderborg Yachtclub.

KDY, som har to af e-spillerne på holdet, er blandt de danske klubber med mange e-sportsaktiviteter. Seneste er blandt andre Sønderborg Yacht Club kommet med ombord i e-sejladsen.

Læs mere om KDY’s esports-aktiviteter her.

Dansk e-sport er støttet af Dansk Sejlunion, E-sailing.tv, E-sailing Denmark, Sailing Aarhus og Sejlsportsligaen.

content-loader
content-loader
content-loader