Gå til hoved-indhold
Store både
Begge færger kunne sejle videre efter episoden. Foto: Bornholmslinjen

Søvejsreglerne blev ikke overtrådt, da Bornholmerfærgerne var tæt på kollision

Selvom der var tale om en såkaldt near miss, var der ikke brud på de internationale søvejsregler, da Express 1 og 2 i sommer måtte foretage undvigemanøvre i Østersøen. TV 2 Bornholm har fået aktindsigt i sagen.

Af Sara Sulkjær |

Søndag den 4. juli opstod et uventet drama på de to hurtigfærger, Express 1 og 2, der i pendulfart sejler mellem Ystad og Rønne.

Nær midnat måtte de to kaptajner på færgerne foretage en hurtig undvigemanøvre, da blot 0,1-0,2 sømil, ifølge overstyrmanden på Express 1, adskilte de to skibe.

Undersøgelse afsluttet

Hverken færgerne, besætning eller passagerer kom til skade under uheldet, der sidenhen blev genstand for nærmere undersøgelse af Søfartsstyrelsen.

En undersøgelse, der nu er afsluttet, og som TV 2 Bornholm har fået aktindsigt i:

- Der var tale om en near miss, hvor der glædeligvis ikke er sket en ulykke, og vi har ikke kunnet konstatere en overtrædelse af søvejsreglerne som sådan, skriver synschef hos Søfartsstyrelsen Per Sønderstrup til TV 2 Bornholm.

Læs hele artiklen om sagen, blandt andet med de to overstyrmænds forklaringer, på TV 2 Bornholms hjemmeside her.

Kilde: TV 2 Bornholm

content-loader
content-loader
content-loader